Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

18 Opstigningen vil den efterhaanden afkøles, og naar den omsider træffer Luftlag, der have samme Vægt pr. ccm. som den selv, vil den ikke stige yderligere. Opvarmet Lufts Evne til at stige til Vejrs benyttes 1’. Eks. til at frembringe Træk i Skorstene. Den atmosfæriske Luft er overordentlig let bevægelig. Leder man en kraftig Luftstrøm igennem et Rør 1, Fig. 23, vil den rive de Luft- dele, der befinde sig i Beholderen 2 i Nær- heden af Rørets Munding, med sig, andre Luft- dele ville følge efter, og der vil opstaa en Sugning i Røret 3, hvilket man kan bevise ved at stikke den frie Ende af dette Rør ned i en Beholder 4 med Vand, idet Vandet da vil stige Fig. 23. op i Røret. Vandets Opstigning i Røret hid- hører fra Atmosfærens Tryk paa Vandoverfladen i Beholderen 4. Saa snart man nemlig ved at stikke Enden af Røret 3 ned i Vandet afgrænser et bestemt Rumfang Luft i dette Rør og Beholderen 2, vil Sugningen borttage en Del af denne Luft, og idet den tiloversblevne Luft udbreder sig over hele Rummet, synker Trykket i Beholderen 2 og Røret 3 i Overens- stemmelse med Mariottes Lov. Hvis Sugningen var stærk nok til at fjerne al Luften, kunde Vandet stige i Røret til en Højde af ca. 10 ni. Atmosfærens Tryk er altsaa lige saa stort som Trykket af en Vandsøjle af omtrent 10 m. Højde. -21 Dersom man anvender Kvægsølv i Stedet for Vand, 11 .4 vil man finde, at Atmosfærens Tryk under alminde- lige Forhold holder Ligevægt med en Kvægsølvsøjle paa ca. 760 mm. Højde. En saadan Kvægsølvsøjle bruges i det hyppig _a anvendte Kvægsølvbarometer, Fig. 24, til Maaling af Forandringerne i Luftens Tryk. Beholderen 1 er aaben foroven, Røret 2 derimod lukket, og Rummet ? over Kvægsølvet i Røret er lufttomt. Luften vil altsaa trykke paa Overfladen af Kvægsølvet i Beholderen og Fig 24 bære K vægsøl vsøj len 3—4, der ifølge det foran sagte vil have en Højde af omtrent 760 mm. Man gør Over- fladen af Kvægsølvet i Beholderen mange Gange større end Over- fladen i Røret, for at Udgangspunktet 3 for Aflæsningen ikke skal flytte sig for meget, naar Lufttrykket varierer. Et almindelig bekendt Apparat, som grunder sig paa en kraftig Luftstrøms sugende Virkning, er den meget benyttede