Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

32 Den kemiske Proces, der foregaar ved Tilsætningen af Kalk- vand, kan skrives saaledes: Kulsyre T_ „ Kulsyre—+ Kalk = Kulsyre—Kalk + Kulsyre—Kalk, (opløselig) (opløselig) (uopløselig) (uopløselig) og heraf ses, at saavel den i det raa Vand opløste Kalk som den Kalk, der tilsattes, er omdannet til uopløselig kulsur Kalk, der fældes ud som et hvidt Bundfald. Filtrerer man nu, bliver den kulsure Kalk tilbage paa Filtret, og Vandet er saaledes be- friet for sin opløste kulsure, eller rettere dobbeltkulsure, Kalk. Imidlertid findes der, som alt sagt, ogsaa svovlsur Kalk i Vandet, og ogsaa den ønsker man fjernet, inden Vandet anven- vendes til Forsyning af Kedlerne. Den svovlsure Kalk eller Gibs, hvilken Forbindelse man kan betegne Svovlsyre—Kalk, er temmelig tungt opløselig i Vand, idet der maa anvendes ca. 500 Gram Vand for at opløse 1 Gram Gibs, og det raa Vand indeholder ikke en Gang saa meget; men da Vandet i Kedlen jo stadigt damper bort, og nyt Vand stadigt føres til, stiger Gibsindholdet og bliver til sidst saa stort, at Gibsen ikke længere kan holdes opløst, men afsætter sig som Sten, og den Kedelsten, der indeholder megen Gibs, er særlig haard og vanskelig at fjerne. For at udskille Gibsen af det raa Vand tilsættes Soda, der er en kemisk Forbindelse af Kulsyre og et Metal, Natrium, hvor- for Soda gives Betegnelsen Kulsyre—Natrium. Den Proces, der foregaar, naar Soda paavirker Gibs, kan skrives saaledes: Svovlsyre —Kalk-j-Kulsyre—Natrium = Kulsyre—Kalk-}~Svovlsyre — Natrium. (opløselig) (opløselig) (uopløselig) (opløselig) Man faar altsaa den Kalk, der i det raa Vand fandtes som Gibs, udskilt som uopløselig kulsur Kalk, der kan frafiltreres, men i Vandet kom i Gibsens Sted Svovlsyre—Natrium eller svovlsurt Natron, som det i Almindelighed kaldes. Denne For- bindelse er imidlertid overmaade letopløselig i Vand, kan al- drig udskilles som Sten og gør heller ingen anden Skade. Kun hvis man lader altfor lang Tid hengaa mellem Udvaskningerne, vil Mængden af svovlsurt Natron blive altfor stor, og man risi- kerer, at Vandet bliver uroligt. Ogsaa de Magnesia- og Jernforbindelser, der findes i det raa Vand, kunne, som tidligere bemærket, danne Sten eller paa anden Maade være ubehagelige, hvorfor man ogsaa ønsker dem fjer- nede. Af disse Forbindelser udskilles Magnesia paa lignende Maade som Kalken af Kalkforbindelserne, altsaa ved Tilsætning