Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
88 Fig. 98. 1 :5 at Gliderspejlet rives. Luftventilen, Fig. 98, anbringes sædvanlig paa del forreste Glider- kassedæksel og bestaar af et Ventilhus 1, hvis nederste Del har Form som en hul Cylinder 2, der danner Styr og Sæde for Ventilen 3. Cylinderen 2 er paa Om- kresen forsynet med en Mængde line Hul- ler, hvorigennem Lullen trænger ind paa Undersiden af Ventilen, løfter denne og gaar videre til Gliderkassen. Ventilen 3 er paa Oversiden forsynet med ombøjede Vinger, som bevirke en Drejning af Ventilen under dennes Løft- ning, samt med en Spindel til Styr og Be- grænsning af Løftehøjden. Ventilhuset luk- kes foroven ved et indskruet Dæksel 4. Stempler. Stemplet bevæges ved Dampens Tryk frem- og tilbage i Cylinderen og overfører denne Bevægelse gennem de øvrige Maskindele til Krumtappen. Jo større Forskel i Damptryk, der findes foran og bagved Stemplet, desto større Arbejde udvikler dette; det er derfor absolut nødvendigt, at Stemplet er fuldkom- men tæt, thi i modsat Fald vil Dampen strømme igennem Utæt- hederne og derved formindske eller helt tilintetgøre Stemplets Arbejde. Længden af Stemplets Bevægelse i Cylinderen kaldes almindelig Maski- nens Slaglængde og er lig Diametren af den Cirkel, som Krumtappen be- skriver. Ved Statsbanerne anvendes udelukkende det saakaldte svenske Stempel 1, Fig. 99, hvor Tætheden op- naas ved lo Stempelringe 3 af blødt Støbejern, der ere indlagte i tilsvarende Riller i Stemplet. Hver Stempelring behandles før Indsætningen paa særlig Maade, idet der, naar Rin- gen er afdrejet og indvendig har omtrent samme Diameter som Stempelkroppen, udskæres et Stykke af Ringen, hvorefter den sammenloddes og drejes færdig, saaledes at den har samme Diameter som Cylinderen. Dette sker for at give Ringen den til Cylinderen svarende Runding i Forbindelse med en vis Fjeder-