Aeronautisk Udstilling i Fregatten Jylland
Program

54 Og den vidunderligste, fordi der staar Æventyrets Glans over den Følelse udløst fra Menneskenes jord- bundne Kaar at svæve frem mod det ukendte Maal. Jeg er landet i et russisk Fængsel, og jeg er landet i et fyrsteligt Slot, og jeg er landet i en henrivende Alpelandsby — ja, jeg er endog landet i Æbeltoft — er det ikke vidunderligt?! Ja, jeg er forresten ogsaa „landet“ midt i Øresund! Og ligervis som den gode „Danmark“ den Gang brat forlod den lette Luft for at fortsætte Farten i det langt mere konsistente vaade Element, saa forlader nu min Pen Lyrikens æteriske Højder for at fortsætte i Ballonsportens Realiteter. Det vil i denne Sammen- hæng sige: dens Farer. Er denne Sport farlig? Jeg har saa ofte baade paa Tryk og i Tale gjort mig til Talsmand for den An- skuelse, at Ballonfarter er aldeles ufarlige og føler det derfor som min Pligt at erkende, at jeg har maattet modificere denne Anskuelse noget. Der er to Slags Ballonfarter: de rent sportslige, ved hvilke man har et bestemt Maal for Øje (Sejren i en Væddekamp eller en ny Rekord) og saa de normale Opstigninger, som Tyskerne med et smukt Ord kalder „ Biedermeier- fahrten“. Disse sidste har til Hensigt at skaffe Del- tagerne saa megen Skønhed og Nydelse som muligt, og de foretages som Følge heraf kun i godt, normalt Vejr, og det er ved disse den samvittighedsfulde Førers Pligt kun at sørge for en sikker og god Afslutning, d. v. s. at han gennemfører Landingen, længe førend nogensomhelst Mulighed for en Fare kommer nær. Om disse Farter mener jeg som tidligere, at de er langt ufarligere end de allerfleste andre sportslige Foretagender (Ridning, Lystsejlads, Rosport o. s. v.) Noget anderledes ligger Forholdene ved den først