Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

15 bringe vort Etablissement ud af sin Ligevægt«. Kloge og gode Raad, som hans Sønner lagde sig paa Hjerte og fulgte gennem et langt og ualmindelig virksomt Køb- mandsliv. I samme Aar nedskrev H. J. Bing, som fra sin Skole- gerning vel har beholdt en Trang til al øve sin Pen, sin sidste Vilje: »Til mine Børn« — foruden de nævnte Søn- ner en gift og en (dengang) ugift Datter. Han formaner dem til Enighed og Kærlighed, paalægger dem al fort- sætte med de Understøttelser til Trængende, han yder; fremdeles træffer han Bestemmelser om sin Begravelse. Karakteristisk for hans Tolerance er en Udtalelse om, al naglet han er Medlem af et jødisk Begravelsesselskab, som har til Formaal at indføre nye, mindre rigoureuse Begravelsesskikke end de tidligere brugte, skal man dog ved hans Jordefærd iagttage disse med enkelte nærmere angivneModifikationer. »Thi man skal ikke«, skriver han, »unødigen saare eller bedrøve de Gamle«. Skrivelsen en- der med et Farvel til Børnene »fra Eders Fader, som i sil sidste Aandedræt velsigner Eder Alle«. At der har beslaael et, selv for hineTider, ualmindeligt, patriarkalsk Forhold mellem H.J.Bing og hans Børn, er vist. Disse omtalte aldrig deres Fader uden med den dybeste Veneration, de mindedes endnu i deres høje Al- der lians Person og Færden, citerede hans Meninger og Udtalelser med en kærlig Ærbødighed, dermaa have be- roet paa Egenskaber hos ham, der peger ud over den selv- følgelige faderlige Autoritet i Forholdet til Børnene. Bing lukkede i 1844 sine Øjne med den Forvisning, al den Tillid, med hvilken han i 1839 havde betroet sine Sønner at fortsætte hans Gerning, ikke vilde blive svegen. Lykken fulgte de unge Mænds Foretagender: fra en be- skeden Detailhandel med Tegne- og Skriverekvisiter var Virksomheden udvidet til en en-gros Forretning, der strakte sine Fangarme udover Landets Grænser. Denne O