Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

* 25 dige aabne Væsen gjorde et vindende Indtryk paa de er- farne Forretningsmænd, for hvem han udviklede sine Tanker. Alt i nogen Tid havde han været optaget af sil Projekt; thi Forholdene paa det gamle Arbejdssted huede ikke den raske, virkelystne Mand. Eller en smuk Periode i Slutningen af det 18. Aarhun- drede og et Aarti ind i det 19de var Fabriken stagneret i sin Udvikling. Først og fremmest paa Grund af de vanske- lige økonomiske Forhold i forrige Aarhundredes første Fjerdedel, senere hen fordi man fra Regeringens Side syntes at have mistet Lyst til og Interesse for den Stats- drift, som engang havde været Merkantilismens Alpha og Omega. Og nu efter Systemskiftet var en ny Tid inde, men ikke til Gunst for Fabrikken. De Tanker, der var fremme, viste en anden Vej: henad privat Initiativ, fri Konkurrence, fri Handel, fri Næring — det hele Man- chesterkapel. I Rigsdagen havde der alt hævet sig Stem- mer mod denne Statsdrift, som slugte Penge og atter Pen- ge; Tscherning var begyndt de Philippika, som i 1867 førte Statsfabrikken over i private Hænder. Uilder disse Omstændigheder vendte Ministeriet det døve Øre til de Forestillinger om Forandringer og Forbedringer, der fremkom fra Fabrikkens Ledere. Og disse havde kun el Skuldertræk tilovers for den unge, varmblodige Grøn- daiil, naar han — virkelysten og opfindsom som han var— fremkom med Forslag til Ændring af Anstaltens Drill. Han maatte søge udefter for at faa sine Vinger strakt __den Vej var jo i Forvejen betraadt af hans Kammeral og Fagfælle P. Ipsen, der i 1843 havde anlagt sin Terra- kottafabrik. Det maa derfor have jublet i ham, da Brø- drene Bing besluttede sig til at optage hans Idé og un- der Navnet Bing & Grøndahl« at anlægge en Porcellæns- fabrik med alle nymodens Erfaringer og Fremskridt; nu skulde han vise de gamle, fornemme Herrer derhenne, hvad han kunde udrette. Lidet anede han dengang, hvor 4