Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

lægning, elektrisk Sporvogn, 5 Etages Huse og Telefon- net, løb der i 1853 en aaben Landevej, paa begge Sider be- grænset af dybe Grøfter. En Tur derud kunde efter Om- stændighederne være vidtløftig nok, naar man ikke pas- sede Afgangstiden for de Omnibusser, der besørgede Tra- fikken mellem Amagertorv og Valby. Ud gennem Vester- port med dens Vognrummel, ad den underligt bugtede Bro, over Stadsgraven, forbi Tivoli paa den ene Side, Kon- gens Klubs Sommerlokale paa det nuværende »Natio- nals« Grund paa den anden Side, med Vesterbros Teater, den gamle Hovedstation til venstre, Kvægfoldene og Ac- ciseboden til højre travede man over toppede Brosten ud ad Vesterbro til. En tarvelig Forstad til den tarvelige Ho- vedstad, som laa indeklemt af sine Volde. Spred tog usym- metrisk Bebyggelse, snart et Stuehus foran en mægtig Tømmerplads, snart en Gæstgivergaard, hvis Arkitektur og Omfang bar Vidne om, at den havde kendt bedre Da- ge. De Dage nemlig, da Aftengæsterne fra Rahbeks Bak- kehus paa Hjemvejen overnattede i »Løven«, fordi Føret var saa elendigt, at de ikke orkede længer, eller fordi Klokken var bleven saa mange, at de ikke kunde slippe gennem Vesterport. Og de utallige Slagterier, der var henvist til at stinke deres Indhold ud i Gadens Rendesten, laa her Side om Side, dybe Ejendomme, hvis Haver strak- te sig mod Syd Jernbanedæmningen, mod Nord over til GI. Kongevej. Dog forsaavidt var det endnu Gade, man færdedes paa; men var man naaet hinsides Jernporten, den sirlige Indgangsportal til Frederiksberg Allé, flanke- ret af Møllers Vokskabinet, Københavns Madame Tussaud, — var man naaet til Civilisationens Overdrev. Der strakte sig kønne, gamle Ha ver med forfrosne Landsteder, som ikke længere benyttedes efter deres Bestemmelse, fordi det velhavende Bourgoisie allerede var begyndt at for- lægge Sommerresidensen ad Strandvejen til. Der var paany Gæstgivergaarde og atter Gæstgi vergaarde; afalle 4*