Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

Fiffur, man ikke kunde faa til at holde Stillingen i Ovnen — Schjeltved fandt paaRaad. Han kunde snedkre lidt 02’ tømre lidt off aadre lidt var stor i Gardinsømnintf, »Figaro her, Figaro hist, Figaro først, Figaro sidst«; under hele sin Virksomhed var og blev han det uundværlige Faktotum. Som Fagarbejder har han næsten overgaaet sig selv ved Udførelsen af en Skaal med løst vedhængende Kæder, i hvilkenhvertenkeltLed var forskydeligt, en lour deforce af Fingerfærdighed. I sin Egenskab afModellør viste, han en anerkendelsesværdig Udviklingssans ogLæ- renemhed, der satte ham, opdraget af Hetsch til den rette Tro paa Bjærget, i Stand til at bøje sine Evner ind under de Kunstneres Ønsker, under hvem han efterhaanden kom til at arbejde. Med to saa flinke Medarbejdere var det, ved Grøndahls Død, opstaaede Hul i Rækkerne udfyldt, og det lykkedes M. H. Bing ved sin geniale Ildfuldhed, J. H. Bing ved sin Besindighed og Omsigt at faa Virksomheden til efterhaan- den at glide ind i det rette Spor. Man havde hidtil indret- tet sig efter de bedste Forbilleder med Bestyrelsesmøder og Forhandlingsprotokol: »Aar 1854 d. 2. Januar — til Stede vare — det besluttedes« osv. med de behørige Un- derskrifter. Nu lagdes der ud paany: M.H. Bing var virk- som tidligt og sent,ved Tømningen af Ovnene, ved Sorte- ringen paa Magasinet, J. H. Bing førte Regnskaberne, holdt Orden og Skik paa Foretagendet; den kollegiale Ledelse blev afløst af et stærkt personligt Initiativ. Et lykkeligt Fund blev der gjort, da man for Alvorskul- de til at skille sig af med den store Ophobning af 2. og 3. Klasses Varer, som under de første Aars uheldige Kam- pagne havde samlet sig. I Begyndelsen havde man, som Skik og’ Brug' dengang var, ladet afholde Auktion over disse udrangerede Varer, men med et kummerligt Resul- tat. Saa indbød man Publikum til at indfinde sigto Gange aarlig i Ugen efter Flyttedag for paa selve Fabrikken, der