Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

1867 blev man borte, sandt at sige af Frygt. For Brødrene Bing var Frankrig Porcellænsmageriets forjættede Land, derhen søgte de forat finde Raaprodukterne til deres Fa- brik, de franske Fabrikkers tynde fjerlette Porcellæner stod fordern som et fjernt Ideal, der i Tidernes Løbmaatte naas. Til Paris, som de begge kendte som deres egen Lomme, til denne By med dens raffinerede Smag og kri- tiske Sans skulde de vove dem med deres Arbejder? - som sagt: Modet svigtede dem i det afgørende Øjeblik. Baade Cheferne os’ deres Næstkommanderende: Juiiel off o o Schjeltved, besøgte Udstillingen for at gøre Studier. JuuELkom h jem fra Frankrig stærkt optaget af del engel- ske Porcellæn, han der havde set: Royal Worcesters for- nemme Holdning, Copelands og Mintons akvarellignen- de Dekorationer havde paavirket ham stærkt ved deres Skønhed. Han syslede med Planer om at forandre sin Genre og tilføre Fabrikken nye dekorative Momenter, men disse Planer naaede han ikke at gennemføre. Thi i 1868 bortreves han af en ondartet Nyresygdom i en Alder af 52 Aar. Hele Personalet, fra den ældste Chef til den yng- ste Læredreng, og alle, som stod Fabrikken nær, samle- des om hans Kiste i taknemlig Erkendelse af, hvad lian havde udrettet for del fælles Værk. Den ikke kunstneriske Del af den Afdødes Arbejde gik i Arv til J. II. Binffs to Sønner, som alt i noffle Aar havde forberedt sig til denne Gerning. Den ældste, Ludvig, født 1847, var efter endt Skoletid sendt til Udlandet og havde i Paris fuldendt sin Uddannelse som Købmand; ham til- faldt naturlig den kommercielle Ledelse af Fabrikken. Den et Aar yngre Broder var bestemt (il al overtage den tekniske Del af Virksomheden; han var el halvt Aarstid forinden vendi hjem fra et længere Studieophold i Li- moges, den franskePorcellænsfabrikations Centrum. Man havde ikke været blind for, al den Praksis, en ung Mand kunde erhverve sig paa del fædrene Værksted og ved