Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

56 vanskelige 3die Deklination i den Tanke, at her var Nøg- len til en Dannelse, han ellers ikke kunde erhverve sig. Men Undervisningen blev afbrudt, da Bing sendtes til Paris og anbragtes der paa et Kontor. Han kom forandret hjem derfra; den noget kejtede og forlegne Dreng havde i faa Aar udviklet sig til en Verdens- mand, og Bing bevarede fra dette Ophold en vis ydre Sir- lighed i sil Væsen. Hans »ode Venner turde sige ham selv, at hans Ydre mindede om hans fineste Porcellæn, ind- brændt med den dybeste Glasur. En Gentleman var han i sin Holdning, som han varen Hædersmand i al sin Færd. Dog dette afmaalte Væsen var hærdet i en brændende og melankolsk Sjæls Ild. Han nærede en aldrig trættet Interesse for religiøse og litterære Spørgsmaal. Han var født Jøde, men ikke troende, og da en ny Aandsretning rejste Hovedet i Begyndelsen af 70erne, behøvedes der kun en flygtig Anmodning, for al han med Iver skulde lage Del i Bevægelsen. Han blev Bestyrer af »Litteratur- selskabet«, det desværre lige saa naive som honnette For- søg paa al gøre Propaganda for Aandsfrihed her i Kø- benhavn. Ludvig Bing var fornøjet over at være med, men han indtog altid en unødvendig beskeden og tilbage- trukken Stilling, thi han var i Besiddelse afen klar For- stand og en solid Dømmekraft. Dog, lian troede sig ikke dannet nok, han kunde jo ikke Latin, og han var meget for fornem til at trænge sig frem, hvor han ikke mente al høre h jemme. Han var (lerfor altid snarere sky end for- trolig og havde ogsaa nogen Vanskelighed ved at udtryk- ke sine Tanker hurtigt og præcist. Det laa i, at han ganske manglede Selvtillid, for han tænkte baade selvstændigt og helt ud. Da den politiske Opposition begyndte at røre sig her i København, hørte LudvigBing straks til de laa, som den- gang sluttede sig sammen. Nu mindes man knap de smaa Foreninger, som dengang dannedes, og de mange Noder-