Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903
År: 1903
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: København
Sider: 92
UDK: 061.5(489) Bin
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
ken stod i Fare for at blive Epigon afen Kunst, der var
skabt andet Sleds; det gjaldt derfor om at sætte sig nye
Maal,anvende andre Midler. Men hvor fandtes den Kunst-
ner, der besad Originalitet og Friskhed nok til en saadan
Udsæd?
Ved et Bestyrelsesmøde i Oktober 1897 foreslog den
administrerende Direktør at knytte J. F. Willumsen li!
Fabrikken som dens kunstneriske Leder. Dette Forslag
gjorde — med et mildt Udtryk — en betagende Virkning
paa Forsamlingen: Willumsen — hvis Billeder havde
været Skive for et æret Publikums Lalier i alle de mange
Aar, Willumsen — hvis Kunst i saa høj Grad havde for-
arget København med Bilande, Willumsen — med sin
barokke Pottemagersymbolik, i Spidsen for en seriøs
Virksomhed med Navn og Anseelse! Det var først, da
Krohn havde støttet Forslaget, at de andre Herrer gik ind
paa at vove Forsøget.
»Det er et Stykke af en Begivenhed« — skrev Prof.
G. Nyrop i samme Anledning— »at Maleren J.F.Willum-
sen er bleven knyttet til Bing & Grøndahls Porcellænsfa-
brik som dens kunstneriske Leder«. Det blev en Begiven-
hed. Willumsen blev stillet ligeoverfor den Opgave
idet man frit overlod ham Valget af Midler og Veje — at
skabe for Fabrikken en Stil, der ubetinget kunde siges at
være dens egen. For et Kunstnertemperament som Wil-
lumsens, med dets stærke Uafhængighedstrang, kunde
dette kun være tiltalende.
Han begyndte med Farverne. Den Palet af ildfaste Far-
ver, tjenlig til Underglasurmaling, (ler stod til hans Raa-
dighed, var ikke stor. Her som overalt: det trofaste ko-
baltblaa, lidi grønt ø£ til Nød en sari Rosa. Saa lukkede
han sig maanedsvis inde i sit paa Fabrikken indrettede
Laboratorium, blandede og prøvede og forsøgte, indtil
han endelig fandt, hvad han ønskede, en dyb metalagtig
Farve, som i Brændingen kunde varieres fra Jernets