Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

79 Tenor, Peter Holm, med sin kønne, lyse Slemme intone- rede H. P. Holst’s »Du er rig, du er dejlig, o Syd«, var det som en Art Gudstjeneste. Længe før han var naaet til disse Strofer: »lad mig vie min Kraft dig som Mand — lad mi£ haabe i Tiden at flette — blot et Blad, som man ej vil forgætte — i din Krans, o! mit Fædreneland« - rullede Taarerne ned af M. H. Bings Kinder. Den bevægede Stemning fik imidlertid ikkeOverhaand; thi efterat Maaltidet var hævet, havde Arbejderne sørget for alskens, hyppig fornøjelig Underholdning. Der var Smaakomedier, Variétéforestillinger, Jonglørkunster, Borgervæbningsparader — i en uendelig Afveksling Aar efter Aar; det kulminerede en Festaften, da Fabrikkens mandlige Ungdom optraadte kostumeret som Damer, og lystigt, men iøvrigt ganske yndefuldt, traadte Dansen med de gamle stivbenede Herrer. Efter Juuels Død syg- nede disse Sammenkomster hen; han havde været Sjælen off Livet i dem, havde anslaaet den rette Kammertone. Der blev gjort adskillige Forsøg paa at holde dem vedlige senere hen i Tiden; men aldrig med den Effekt som i Fa- brikkens Barndomsdage. De gamle Brødre Bing trak sig efterhaanden tilbage fra den umiddelbare Kontakt med Fabrikkens Befolkning; for de to unge laa det maaske ikke at gøre sig til Midtpunkt i den Art Sammenkomster. Og medens Aarene skred, voksede der en ny Slægt op, maalbevidste Arbejdere, som anvendte deres Fritid an- derledes end til at indøve Korsange paa Fabrikken. Del jævne, landsfaderlige Forhold blev afløst afen industriel Parlamentarisme med nøje Afvejning af mine Rettighe- der og dine Pligter. Det vilde imidlertid være en Misfor- staaelse al tro, at der ikke ogsaa i gamle Dage næredes Ønsker og stilledes Krav, som man fra anden Side var be- tænkelig ved at efterkomme. Saadant har naturligvis altid været Tilfældet, Hyrdeidyllernes Tid ligger forud for Midten af det 19. Aarhundrede. Men man vidste bedre