Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

104 Forskellige Anvendelser af Bohrs Teori. de Overgange, hvorved dette finder Sted, afgives der forholdsvis meget store Energikvanter; den derved udsendte Straaling har der- for et meget højt Svingningstal, d. v. s. det er monokromatiske Rønt- genstraaler, der udsendes paa denne Maade. Da disse saaledes liar deres Udspring i Processer, der foregaar dybt inde i Atomet, kan man forstaa, at de forskellige Grundstoffer har forskellige karakte- ristiske Røntgenspektre, som kan give meget værdifulde Oplysnin- ger om Elektronsystemets Bygning. Mellem disse Røntgenspektre og de foran omtalte Seriespektre lig- ger som Forbindelsesled saadanne Spektre, som udsendes, naar man slaar Elektroner ud af en Gruppe i Atomet, som ikke hører til de inderste Grupper, men som heller ikke ligger alleryderst i det nor- male Atom. Om disse Spektre ved man eksperimentelt endnu meget lidt, fordi det her drejer sig om Spektrallinier, hvis Bølgelængde ligger mellem ca.- 1,5 pp og 100 pp. Straaler med disse Bølgelængder absorberes uhyre let i alle mulige Stoffer; de virker ogsaa meget lidt paa fotografiske Plader, livor de absorberes i Gelatinelaget, inden de faar Lejlighed til at paavirke de lysfølsomme Molekyler. Der kan dog næppe være Tvivl om, at i Løbet af faa Aar vil Eks- perimenterkunsten være naaet saa vidt, at ogsaa dette for Atomteo- rien saa vigtige Spektralomraade bliver tilgængeligt for vore For- søg. I enkelte Tilfælde er man allerede naaet ned til 20 pp. Af en helt anden Karakter end de her omtalte Spektre er Baand- spektrene. De fremkommer bl. a. ved elektriske Udladninger gen- nem Luft, som ikke er meget fortyndet (se S. 44), og de skyldes ikke rene Atomprocesser, men kan betegnes som „Molekylspektre; de faar nemlig deres særlige Karakter ved Bevægelser i Molekylet, ikke alene ved Elektronernes Bevægelse, men ogsaa ved Kerners Svingen mod og fra hinanden og Rotation om hinanden, eller rettere ved Ændringer i disse Bevægelser. Vi skal ikke lier gaa ind paa disse Forhold; de omtales i det følgende lidt nærmere under Absorption af Straaling. Medens Baandspektrene ved stærkt opløsende Spektroskoper mere eller mindre fuldstændigt lader sig opløse i Linier, er dette slet ikke Tilfældet med de kontinuerte Spektre. Disse udsendes ikke alene af glødende faste Legemer som tidligere omtalt (S. 44); ogsaa mange luftformede Stoffer udsender, naar de er udsat for elektriske Ud- ladninger, foruden Linie- og Baandspektre, kontinuerte Spektre, som i visse Omraader af Spektret danner Baggrund for eventuelle Linier, der fremtræder stærkere lysende. Mange kunde maaske være til- bøjelige til at mene, at dette ikke kunde forliges med Bohrs Atom- teori; men i Virkeligheden kræver den ikke, at et Spektrum altid skal bestaa af skarpe Linier. Dette kan bl. a. indses ved Korre- spondensprincippet. Dersom Bevægelsen i de stationære Tilstande,