Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

112 Forskellige Anvendelser af Bohrs Teori. nomenerne, hvorved f. Eks. Gitterspektre og for Resten ogsaa Prisme- spektrene, ja endog Øjets Virkemaade og i det hele taget Brydning og Tilbagekastning fremkommer, og som udgør Kernen i vor Viden om Lyset, svinder hen i Mystik. For overhovedet at forstaa, at der kan dannes Gitterspektre, maa vi tænke os en Samvirken af Lyset fra alle Gitterets Spalter eller Ridser (smlgn. Fig. 9, S. 40), og denne Samvirken kunde ikke komme i Stand, livis ikke alle Spalterne i et givet Øjeblik fik Lys, der var udsendt fra samme straalende Atom. I et Straalebundt, der kommer vinkelret ind paa et Spaltegitter, maa vi nemlig for at forklare Inter- ferensen gaa ud fra, at Svingningstilstanden i et vist Øjeblik er ens i alle Spalterne, at der f. Eks. i dem alle samtidig er „Bølgebjerg“, (idet vi bruger et Billede fra Vandbølger); ellers kunde der ikke bag Gitteret paa visse bestemte Steder, for hvilke Forskellene i Lysbøl- gernes Vejlængder fra de forskellige Spalter er et helt Antal Bølge- længder, stadig komme Bølgebjerg fra dem alle i et vist Øjeblik og Bølgedal fra dem alle i et andet Øjeblik, og dette er netop Betin- gelsen for, at der ved Interferensen kommer Lys paa det paagældende Sted. Tænker vi os, at nogle Spalter fik Lys fra et Atom, andre fra et andet, vilde det imidlertid være et rent Tilfælde, om der blev Bølge- bjerg samtidig i alle Spalterne; de forskellige Atomer i en Lysgiver vil jo nemlig udsende Lys paa forskellige ganske tilfældige lids- punkter. Men tænker vi os i Stedet for Lysbølger, der breder sig fra Ato- merne, Lyskvanter af atomistisk Størrelse udsendte af hver sit Atom, vilde Gitterets forskellige Spalter faa Energi fra forskellige Atomer, og dermed er det reale Grundlag, hvorpaa den iagttagne Samvirken skulde bygge, svundet bort. Lyskvanteteorien har saaledes en vis Lig- lied med den Medicin, der vel bragte Feberen til at forsvinde, men slog Patienten ihjel. Naar Einstein, som rent bortset fra denne Teori har indlagt sig saa stor Fortjeneste netop paa det her omtalte Om- raade, har forfægtet disse mærkelige Forestillinger om Energiudbre- delsen, er det dog naturligvis ikke, fordi lian har været blind for de nævnte dybtgaaende Vanskeligheder; hvor klar han har været over den Mystik, der kom over Interferensfænomenerne, fremgaar bl. a. af, at lian i sine Betragtninger har indført noget, han kalder „et Spø- gelse-Straalefelt", som Hjælp ved Redegørelsen for det, der iagt- tages. Men han liar aabenbart villet følge det paradoksale, der ligger i Straalingsfænomenerne ud til de yderste Grænser i Haab om derved at naa til et værdifuldt Fremskridt i vor Erkendelse. Naar denne Sag lier er fremdraget, er det, fordi de Einsteinske Lys- kvanter liar spillet en betydelig Rolle i Diskussioner om Kvanteteo- rien, og en Del af Læserne maaske liar hørt noget derom uden at have Klarhed over Lyskvantelærens Stilling. Der kan da være Grund til at