Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

114 Forskellige Anvendelser af Bolirs Teori. forskellen mellem de to stationære Tilstande; kun de Straaler, livis Svingningstal kan opfylde denne Betingelse, kan absorberes. I Klorbrinte ved almindelig Temperatur vil langt de fleste Mole- kyler være i Rotation (sml. Bemærkning paa S. 27), altsaa befinde sig i en af de stationære Rotationstilstande, medens Kernerne derimod maa antages i Almindelighed at være i Hvile i Forhold til hinanden, d.v.s. at bevare deres indbyrdes Afstand; i Fig. 30 betegner H og CI de Cirkler, som de to Kerner beskriver om Tyngdepunktet, hvorved det dog maa bemærkes, at Brintens Cirkel er tegnet for stor i Forhold til Klorets. Sendes der nu Varmestraaler med alle mulige Bølgelæng- der omkring Værdien 3,5 p gennem Klorbrinten, vil der optages Straa- leenergi, som dels kan sætte Kernerne i Svingninger, dels ændre Ro- tationstilstanden. Lad os antage, at kun det første skete. Der vilde da optages Straaler med Bølgelængden 3,46 p, idet disses Svingningstal svarer til den stationære Svingningstilstand, Molekylet gaar over i. Forøvrigt vil Svingningstallet for disse Svingninger være meget nær lig Svingnings- tallet for de paagældende Straaler. I Virkeliglieden vil der samtidig med, at Kernerne sættes i Sving- ning, altid ske en Ændring i Rotationstilstanden — enten en Forøgelse eller en Formindskelse af Rotationshastigheden; den optagne Energi og dermed ogsaa Svingningstallet for den absorberede Straaling æn- dres derved lidt, saa at vi i Spektret af de gennemsendte Straaler ikke vil faa en Absorptionslinie svarende til 3,46 p, men en Linie noget derfra. Da der imidlertid er mange stationære Rotationstilstande al vælge imellem, og der i nogle Molekyler sker een Overgang, i andre en anden, faar vi en hel Mængde Absorptionslinier paa begge Sider af 3,46 p. Allerede før Bolir fremsatte sin Teori, altsaa paa et Tidspunkt, da Kvanteteorien endnu ikke havde faaet en afklaret Form, havde den danske Kemiker Niels Bjerrum gennem skarpsindige Ræsonne- menter forudsagt, at de ultrarøde Absorptionslinier maatte have en saadan Struktur. Denne maa nu ganske vist fortolkes paa noget an- den Maade, end det blev gjort af Bjerrum, men lians Forudsigelse bekræftedes i det væsentlige ved Undersøgelser, og den var en af de allerbetydeligste Indsatser i Kvanteteoriens Udvikling før 1913. Man kunde spørge om, hvad der vil blive af den Energi, som Klor- brintemolekylerne saaledes absorberer; om den nødvendigvis efter kortere eller længere Tid atter maatte afgives ved Straaling. Dette er dog ikke Tilfældet. Ved Sammenstød mellem Molekyler kan utvivl- somt Energi, som et Molekyl (eller Atom) liar optaget ved Straaling, overføres til et andet Molekyl, som derved faar forøget Hastighed. Nødvendigheden af, at saadanne Sammenstød optraadte, blev første Gang klart paavist i et betydningsfuldt Arbejde af to af Bohrs Ele-