Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Molekyldannelse. 115 ver, Svenskeren Klein og Nordmanden Rosseland. Uden Sammenstød af denne Art vilde absorberet Straaleenergi ikke kunne omsættes til Varmeenergi. Vi berører her et meget stort og vigtigt Omraade, som har den nøjeste Tilknytning til Teorien for de kemiske Processer, og til hvis nærmere Opklaring nyere Forsøg af Francli og hans Medar- bejdere har ydet vigtige Bidrag. VII. ATOMBYGNINGEN OG STOFFERNES KEMISKE EGENSKABER Vi har Indtil i Hovedsagen holdt os til de Anvendelser af Bohrs Teori, som direkte har med Straalingsprocesser at gøre. Hvor frugt- bar Teorien end har vist sig, hvor mange hidtil ganske gaadefulde Forhold den end har kunnet gøre Rede for, og livor mangfoldige og nøjagtige Sammenfald mellem Iagttagelse og Teori den end liar at opvise paa disse omfattende Omraader, maa det dog endnu kræ- ves af Teorien, at den tillige vil vise sig i Stand til at gøre Rede for de forskellige Grundstoffers kemiske Forhold. Allerede i 1913 havde Bohr da ogsaa samtidig med sine Undersøgelser over Spektralfor- holdene taget denne Sag op og peget paa interessante Muliglieder. Atomers Forening til Molekyler. Bohr havde bl. a. i denne Af- handling opstillet en Hypotese om Brintmolekylets Bygning, som lier skal anføres, fordi den gennem et særlig simpelt Eksempel illu- strerer Muligheden af at danne sig et Billede af to neutrale Atomers Forening til et Molekyl (smig. S. 20). I Fig 31 a betegner K4E og K2E2 to neutrale Brintatomer, der nærmer sig til hinanden med de to Elektronbaner parallelle. Kernen K1 og Elektronen E2 vil da til- trække hinanden og ligeledes Kernen K2 og Elektronen E1. Ganske vist vil de to Elektroner indbyrdes frastøde hinanden og ligesaa de to Kerner; men naar Elektronerne, som antydet paa Tegningen, be- finder sig i modsatte Stillinger under Omløbet, vil Tiltrækningen mellem de to Atomer være den overvejende. Beregningerne viser, at det vil gaa som vist i Fig. 31 b, hvor Banerne er kommet hin- anden nærmere end Kernerne. Tilsidst vil de to Baner være smel- tet sammen til en enkelt Bane, der — som vist i Fig. 31 c er lidt større end hver af de oprindelige Baner; de to Brintatomer har da forenet sig til et Molekyl; i dette kan vi sige, at de to i samme Cir- kel kredsende Elektroner ved deres Tiltrækning paa Kernerne holder disse sammen mod deres gensidige Frastødning. — Det maa dog nu af Grunde, vi ikke skal komme ind paa, antages, at Brintmole- kylet er bygget noget anderledes; sandsynligvis vil Elektronbanerne indstille sig under en vis Vinkel med hinanden. 8*