Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

116 Alombygningen og de kemiske Egenskaber. Dannelsen af et Brintmolekyl kunde imidlertid ogsaa tænkes at foregaa derved, at en positiv Brintion, d.v.s. en Brintkerne, og en negativ Brintion, d.v.s. en Brintkerne, der omkredses at to Elek- troner, førtes mod hinanden af deres gensidige Tiltrækning. Denne vilde da være betydelig stærkere end i det forrige Tilfælde, og deres Forening til et neutralt Atom vilde ikke kunne foregaa paa den samme jævne Maade; der vil ogsaa blive frigjort mere Energi. E2 Flg. 31. Tidligere Forestilling om et Brlntmolekyls Dannelse (Bohr 1913). Ligesom Brintmolekylets Dannelse kan andre Molekylers Dan- nelse af Atomer tilhørende samme eller forskellige Grundstoffer tæn- kes at foregaa paa vidt forskellig Maade, eftersom det drejer sig om en Forening af neutrale Molekyler i Normaltilstanden eller en For- ening af positive og negative Ioner. Omvendt kan et Molekyl ved en kemisk Sønderdeling tænkes at blive adskilt snart i neutrale Dele, snart i Ioner. Med disse to Slags Forenings- eller Adskillelsesmaader er Mulig- liederne imidlertid langtfra udtomt. Et Atom kan ikke blot eksi- stere i Normaltilstanden, hvor det har sit fulde Antal Elektroner samlet saa tæt som muligt om Kernen, og i ioniseret Tilstand, d.v.s. med 1 eller flere Elektroner for meget eller for lidt. I et neutralt Atom kan jo ogsaa 1 eller flere af de „yderste“ Elektroner betiude sig i en stationær Bane i større Afstand fra Kernen end den, der svarer til Normaltilstanden. Det er let forstaaeligt, at et Atom i en saadan „vaagen“ eller, som man i Kemien plejer at kalde det, „ak- tiveret“ Tilstand ofte vil have lettere ved at træde i Samvirken med andre Atomer, end naar det er i Normaltilstanden, hvor det i højere Grad virker udadtil som en lille kompakt neutral Stofklump.