Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Kemiske Reaktioner. 117 Det vil i alt Fald heraf forstaas, at den Vekselvirkning mellem Atomerne, som giver sig Udtryk i kemiske Processer eller de ke- miske „Reaktioner“ mellem forskellige Stoffer frembyder en over- ordentlig Rigdom af Muligheder, hvori Rohrs Teori vil kunne give os dybere Indblik, end de tidligere kemiske Teorier er i Stand til. Der er netop i den allersidste Tid sket meget betydelige og lovende Fremskridt i Studiet af disse indviklede Forhold, bl. a. gennem teo- retiske Undersøgelser af Danskeren,/. A. Christiansen. Her skal ogsaa nævnes, at det har været muligt at kaste Lys over de mærkelige, tid- ligere ganske dunkle Forhold dels ved Lysets kemiske Virkninger, f. Eks. paa en fotografisk Plade, dels ved den saakaldte Katalyse, som bestaar deri, at den kemiske Forening af to Stoffer fremmes ved Tilstedeværelsen af et tredie Stof, som slet ikke indgaar i den dan- nede Forbindelse og ofte kun findes i ganske smaa Mængder. Det periodiske System. I Stedet for at fordybe os i, livorledes de kemiske Processer i Enkelthederne kan tænkes at forløbe, vil vi nu betragte den Sammenhæng mellem de forskellige Grundstoffers kemiske Egenskaber og deres Atomnummer, som har fundet sit erfaringsmæssige Udtryk i det periodiske System. Opklaringen af dette Systems Gaader maa vel siges at være et af de skønneste Re- sultater Bohr hidtil har naaet ved sin Forskning, og maaske det kraftigste Vidnesbyrd om, hvad hans Teori formaar. Det er ikke nogen ny Tanke at sætte Grundstoffernes Ordning i det periodiske System i Forbindelse med en Ordning af hvilende eller kredsende Atomdele i regelmæssige Systemer, hvis Karakter ændres periodisk med deres voksende Antal. Ved Lord Kelvins og J. J. Thom- sons tidligere (S. 62) omtalte Atommodel med den positive Elektri- citet fordelt over hele Atomets Rum, søgte den sidstnævnte at for- klare visse Hovedtræk af det periodiske System, idet han tænkte sig Elektronerne ordnede i flere Ringe om Atomets Centrum. Hvor mange Elektroner der kunde være i den ydre Ring, uden at Systemet blev ustabilt, afhang af, hvor mange Elektroner der fandtes indenfor. Thomson mente at kunne godtgøre, at en ydre Ring af 20 Elek- troner kun kunde eksistere naar der var mindst 59 Elektroner i Atomet. Var der netop dette Antal, vilde Yderringens Stabilitet være meget ringe. En Forstyrrelse vilde meget let bevirke, at en Elek- tron gil< bort, saa at man fik en mere stabil Ring bestaaende af kun 19 Elektroner; Atomet vilde derved blive til en positiv Ion, og paa Grund af denne stærke Tilbøjelighed hos Atomerne til at danne positive Ioner med en enkelt Ladning vilde det paagældende Grund- stof have en stærk elektropositiv Karakter og være monovalent (en- gyldigt). Havde det neutrale Atom 60 Elektroner, vilde den ydre Ring paa 20 være mere stabil, men der kunde dog nogenlunde let fjernes