Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

118 Atombygningen og de kemiske Egenskaber. 2 Elektroner, idet der da opstod en positiv Ion med dobbelt Lad- ning og med 58 Elektroner, hvoraf de 19 i Yderringen. En saadan Elektronordning skulde være særlig stabil, hvorfor et Grundstof, hvis neutrale Atom havde 58 Elektroner, vilde være kemisir uvirk- sonit. Var Elektrontallet kun 57 med en Yderring paa 19, vilde Atomet kunne gaa over til en mere stabil Ordning ved Optagelsen af en Elektron, hvorved det blev til en negativ Ion med 1 Ladning; man vilde saaledes have et elektronegativt monovalent Grundstof. Gik man op til 68 Elektroner i det neutrale Atom, vilde dette kunne faa en Yderring paa 21; her vilde da begynde en ny Periode i Grund- stofrækken. Gennem Betragtninger af denne Art kunde .T. J. Thomson saa- ledes opstille en Række smukke Analogier til Forholdene i det perio- diske System; men selv bortset fra, hvad der forøvrigt kunde indven- des mod hans Betragtninger og Beregninger, var Tilknytningen til Systemet kun af ganske løs og almindelig Art, og Grunden blev taget helt bort under Thomsons Teori, da lians Atommodel maatte vige for Rutherfords. Og gennem Bohrs Teori fremtræder bl. a. Kravene til stabile Elektronsystemer i et helt nyt Lys. Allerede i sin Afhandling fra 1913 søgte Bohr at danne sig fore- løbige Forestillinger om forskellige Atomers Bygning, idet han tænkte sig Atomerne ordnede i et større eller mindre Antal Ringe om Ker- nen. Den Tanke, at Elektronbanerne ikke just belløvede at ligge i en Plan, eller (som i visse af Bohrs Modeller) at være parallelle, men at de kunde være ordnede i forskellige Retninger i Rummet, var dog naturligvis ikke Bohr fremmed. I den følgende Tid er der dels med, dels uden Tilknytning til Bohrs Teori anstillet mange Betragtninger over Atombygningen, hvor- ved Elektronerne tænktes ordnede i forskellige rumlige Grupper eller „Skaller“ uden om hinanden. Man støttede sig herved dels til, hvad man vidste om Grundstoffernes kemiske Egenskaber og om det periodiske Systems Inddelinger, dels til de Oplysninger, man kunde faa gennem Spektralundersøgelser; en særlig Rolle spillede herved Spektre af de Røntgenstraaler, der har deres Udspring i Processer dybt inde i Atomerne (S. 104) og derfor kan røbe nogle af Atom- bygningens Hemmeligheder. Ad disse Veje kom man til adskillige Resultater, der i visse Træk stemmer med det Billede af Atomer- nes „Arkitektur“, vi nu er naaet til gennem Bolirs egen Forskning; men denne loddede langt dybere i Problemet. I Stedet for, af hvad man vidste om visse Grundstoffer eller Grundstofgrupper, at drage Slutninger om deres Elektronsystemers Bygning, eftersporede Bohr Metoder til Løsning af en langt mere dybtgaaende Opgave, nem- lig den, ud fra almene Love, der gælder for Vekselvirkningen mel- lem Delene i ethvert Atom, at udlede, hvorledes Elektronbanernes