Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektronernes Indfangning og Binding.
119
Indretning og Ordning maa antages at afhænge af Atomnummeret,
d.v.s. Antallet af Elektroner, og dermed ogsaa hvilke Egenskaber
man kunde vente af et Grundstof med et bestemt Atomnummer. Ken-
detegnet paa, at Opgaven var rigtig løst, maatte da være, at de Egen-
skaber, man maatte vente efter Teorien, stemmede med dem, som
fremgik af Iagttagelser.
Det maa siges, at Løsningen af denne Opgave, maaske den største
man kunde stille Atomteorien, i sine store Træk er lykkedes for
Bohr. Paa mange Punkter har han vel for at afgøre Tvivlsspørgs-
maal maattet tage Erfaringer angaaende bestemte Grundstoffer til
Hjælp, og de finere Enkeltheder staar endnu tilbage; men ud fra
almene Udgangspunkter har han i Omrids kunnet Beskrive Ar-
kitekturen af selv de mest indviklede Atombygninger og derved gøre
Bede ikke blot for de aabenbare Lovmæssigheder, men ogsaa for
de tilsyneladende Ulovmæssigheder i det periodiske System. Hans
Teori havde staaet sin Prøve paa disse haarde Prøvestene.
Den Metode, Bohr benyttede under sit Forsøg paa at løse Pro-
blemet, bestaar kort udtrykt deri, at han undersøger hvorledes et
neutralt normalt Atom efterhaanden kan dannes ved Indfangning og
Binding af de enkelte Elektroner i det Kraftfelt, som omgiver Atom-
kernen. Han tænker sig til at begynde med, at han har en „nøgen“
Kerne med en positiv Ladning af en vis Størrelse. Paa denne Kerne
slipper man nu Elektroner løs, den ene efter den anden, indtil Ker-
nen har indfanget det Antal, som skal til for at neutralisere Kerne-
ladningen. Hver enkelt af Elektronerne vil herunder gennemgaa
en „Bindingsproces“, d. v.s. den vil kunne bevæge sig i forskellige
mulige stationære Baner omkring Kernen og de tidligere bundne
Elektroner; under Udsendelse af Straaling vil den kunne gaa over
fra stationære Tilstande med større Energi til saadanne med min-
dre Energi for til Slut at falde til Ro i den Bane, der svarer til
den mindst mulige Energi; vi kan betegne dette som Normaltilstan-
den af Systemet, der imidlertid foreløbig, saalænge alle de til Neu-
tralisering af Kerneladningen fornødne Elektroner endnu ikke er
indfangede, kun er en positiv Atomion.
Hvad det nu herved særlig.kommer an paa, er at undersøge hvad
Slags Bane Elektronen ved hver Bindingsproces kommer til at be-
skrive i Normaltilstanden; thi dette er af væsentlig Betydning for
Arten af den Bindingsproces, den næste Elektron vil gennemløbe.
Ved Behandlingen af denne Række af Problemer benytter Bohr sig
naturligvis af sine Postulater og af den almindelige Teori for de
stationære Tilstande (Læren om Kvantetallenes Betydning m. m.).
Men tillige har hans Ledestjerne her som overalt været Korrespon-
densprincippet, som knytter Overgangsmuligheder sammen med
Elektronernes mulige Bevægelsestilstande; uden dette Princip havde