ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
120 Atombygningen og de kemiske Egenskaber. han ikke kunnet komme frem. Paa Teoriens nuværende Standpunkt er det dog, som allerede antydet, ogsaa ofte nødvendigt at gøre Brug af de eksperimentelle kemiske og fysiske Kendsgerninger for at føre Betragtningerne igennem. — I det følgende kan vi imidlertid ikke gøre Rede for, hvorledes Bohr begrunder de Resultater, lian naar til; vi maa i alt Fald nøjes med nogle Antydninger hist og her og for- øvrigt indskrænke os til at meddele visse Hovedtræk af Resul- taterne. Inden vi gaar videre, skal her erindres om, hvad der tidligere er sagt om Kvantetallene. Ved Brintatomet kunde de stationære Ba- ner jo indefra nummereres med Hovedkvantetallene 1, 2, 3....n; men til hvert Hovedkvantetal svarer ikke een, men flere Baner numme- rerede med liver sit Bikvantetal 1, 2, 3 ..k, idet k liøjst er lig Ho- vedkvantetallet; enhver Bane kan saaledes betegnes med to Kvante- tal, f. Eks. er 32 Banen den, der har Hovedkvantetal 3 og Bikvante- tal 2. Men medens Hovedkvantetallet n ved Brintatomets stationære Baner, der næsten er Ellipser, bestemmes paa meget simpel Maade alene ved Længden af Ellipsens Storakse, og k : n er Forholdet mel- lem Lilleakse og Storakse, kan man ved de andre Atomer med sam- mensat Elektronsystem ikke angive Kvantetallenes Betydning paa saa simpel Maade; vi maa nøjes med at sige, at der kan gives en bestemt Definition af deres Betydning, men kun ud fra fysiske- matematiske Betragtninger, som vi ikke kan gaa ind paa. Dog kan det anføres, at hvis vi holder os til et bestemt Atom, vil det stadig gælde, at blandt en Række Baner med samme Bikvantetal, men forskellige Hovedkvantetal, vil den, livori Elektronen naar ud til større Afstand fra Kernen, have højere Nummer. Ligeledes gælder stadig den Regel, at en Bane, hvis Bikvantetal er lille i Forhold til Hovedkvantetallet som f. Eks. Banen 41, vil være meget langstrakt med meget stor Forskel mellem Elektronens største og mindste Af- stand fra Kernen, medens den vil være en Cirkel, naar de to Kvante- tal er lige store som for Banerne 11, 22, 33. — Skønt liver Bane har to Kvantetal, taler man ofte ligefrem om 1-, 2-, 3- ......n-kvan- tede Baner, idet man hermed mener Baner med Hovedkvantetal 1, 2, 3..n. Brintatomets ene Elektron vil under Indfangningen, først finde Hvile, naar den har naaet den 1-kvantede li-Bane, og man kunde maa- ske paa Forhaand vente, at ogsaa ved Atomer med større Kerneladning skulde Elektronerne i Normaltilstanden være naaet ind til enkvan- tede Baner 1,, fordi hertil svarer den mindste Energi. Hvis dette var Tilfældet, vilde de jo allesammen beskrive Cirkler i samme Af- stand fra Kernen. I Virkeligheden kan dette dog ikke lade sig gøre. Betrågtninger, som lier ikke kan gøres Rede for, fører til, at de Elek- troner, som allerede er samlede om Kernen, kun til en vis Grænse