Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
Atombygningen og de kemiske Egenskaber.
han ikke kunnet komme frem. Paa Teoriens nuværende Standpunkt
er det dog, som allerede antydet, ogsaa ofte nødvendigt at gøre Brug
af de eksperimentelle kemiske og fysiske Kendsgerninger for at føre
Betragtningerne igennem. — I det følgende kan vi imidlertid ikke
gøre Rede for, hvorledes Bohr begrunder de Resultater, lian naar til;
vi maa i alt Fald nøjes med nogle Antydninger hist og her og for-
øvrigt indskrænke os til at meddele visse Hovedtræk af Resul-
taterne.
Inden vi gaar videre, skal her erindres om, hvad der tidligere
er sagt om Kvantetallene. Ved Brintatomet kunde de stationære Ba-
ner jo indefra nummereres med Hovedkvantetallene 1, 2, 3....n; men
til hvert Hovedkvantetal svarer ikke een, men flere Baner numme-
rerede med liver sit Bikvantetal 1, 2, 3 ..k, idet k liøjst er lig Ho-
vedkvantetallet; enhver Bane kan saaledes betegnes med to Kvante-
tal, f. Eks. er 32 Banen den, der har Hovedkvantetal 3 og Bikvante-
tal 2. Men medens Hovedkvantetallet n ved Brintatomets stationære
Baner, der næsten er Ellipser, bestemmes paa meget simpel Maade
alene ved Længden af Ellipsens Storakse, og k : n er Forholdet mel-
lem Lilleakse og Storakse, kan man ved de andre Atomer med sam-
mensat Elektronsystem ikke angive Kvantetallenes Betydning paa
saa simpel Maade; vi maa nøjes med at sige, at der kan gives en
bestemt Definition af deres Betydning, men kun ud fra fysiske-
matematiske Betragtninger, som vi ikke kan gaa ind paa. Dog kan
det anføres, at hvis vi holder os til et bestemt Atom, vil det stadig
gælde, at blandt en Række Baner med samme Bikvantetal, men
forskellige Hovedkvantetal, vil den, livori Elektronen naar ud til
større Afstand fra Kernen, have højere Nummer. Ligeledes gælder
stadig den Regel, at en Bane, hvis Bikvantetal er lille i Forhold til
Hovedkvantetallet som f. Eks. Banen 41, vil være meget langstrakt
med meget stor Forskel mellem Elektronens største og mindste Af-
stand fra Kernen, medens den vil være en Cirkel, naar de to Kvante-
tal er lige store som for Banerne 11, 22, 33. — Skønt liver Bane har
to Kvantetal, taler man ofte ligefrem om 1-, 2-, 3- ......n-kvan-
tede Baner, idet man hermed mener Baner med Hovedkvantetal
1, 2, 3..n.
Brintatomets ene Elektron vil under Indfangningen, først finde
Hvile, naar den har naaet den 1-kvantede li-Bane, og man kunde maa-
ske paa Forhaand vente, at ogsaa ved Atomer med større Kerneladning
skulde Elektronerne i Normaltilstanden være naaet ind til enkvan-
tede Baner 1,, fordi hertil svarer den mindste Energi. Hvis dette
var Tilfældet, vilde de jo allesammen beskrive Cirkler i samme Af-
stand fra Kernen. I Virkeligheden kan dette dog ikke lade sig gøre.
Betrågtninger, som lier ikke kan gøres Rede for, fører til, at de Elek-
troner, som allerede er samlede om Kernen, kun til en vis Grænse