Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Kometelektroner“. 121 kan gøre Plads for nye, men holder de derefter ankomne i pas- sende Afstand, d. v. s. hindrer dem i f. Eks. at gaa fra en 3-kvantet Bane ind til en 2-kvantet; naar det tidligere er sagt, at en indfan- get Elektron ender i den stationære Bane, som svarer til den, mindste Energi, maa man da herved tænke ikke paa den enkvantede Bane, men paa den „inderste“, som er mulig under de forhaandenværende Forhold. At de allerede samlede Elektroner holder de ny tilkommende i passende Afstand, maa ogsaa forstaas med Forbehold; en ny Elek- tron, som bevæger sig i en langstrakt Bane, kan godt faa Lov at trænge ind i det allerede besatte Omraade, ja maaske endog at komme Kernen langt nærmere end nogen af de inderste Elektron- grupper; men det drejer sig da om en ganske kort Visit, hvorunder Elektronen farer om Kernen i Liglied med en Komet, der en Gang under sit langstrakte Omloli trænger ind mellem Planeterne og fa- rer om Solen maaske nærmere end den allerinderste Planet, men som forøvrigt i langt den overvejende Del af sin Omløbstid færdes i fjerne Regioner, udenfor Planetsystemets Grænser. Det er netop en ineget vigtig Ejendommelighed ved den Bohr’ske Atomarkitek- tur, at ydre Elektroner saaledes trænger dybt ind i Atomets Indre og derved saa at sige kæder det hele System sammen. En saadan „Kometelektron“ har dog en Bevægelse af en helt anden Art end en Komet i Solsystemet. Lad os tænke os, at Kerneladningen f. Eks. var 55 (Cæsium), og at der var samlet 54 Elektroner tæt om Kernen, medens Nr. 55 i en langstrakt Bane naaede langt ud, men ogsaa paa et vist Tidspunkt tæt ind om Kernen, saa vilde denne Elektron i første Tilfælde og i det hele taget paa den allerstørste Del af Banen kun være udsat for en Tiltrækning af 1 enkelt Ladning som fra en Brintkerne; men naar den kom indenfor alle de 54, vilde den paavirkes af den fulde Kerneladning 55. Dette i Forening med Kernens store Nærhed vilde bevirke, at den lier fik en uhyre Fart og tillige gik i en helt anden Slags Bane end i de ydre Partier. Til- lige kan det nævnes, at Elektronens store Hastighed under dens kort- varige Kernevisit er i høj Grad bestemmende for dens Hovedkvantetal; dette vil være meget højere end, hvad man skulde vente efter Di- mensionerne af de ydre Banepartier, naar man troede, at Bevægel- sen foregik om en Brintkerne. (Smlgn. Fig. 27 og 25.) Efter disse almindelige Bemærkninger skal vi nu prøve i ganske faa Linier at skitsere Bohrs Opbygning af Atomsystemerne fra det enkleste til de mest sammensatte. Vi vil dog ikke gennemvandre hele det periodiske System med dets 92 Stoffer, men gøre lange Spring og blot hist og her fremdrage et eller andet Træk, der kan tjene til at belyse Sagen, — delvis i Tilslutning til de skematiske Tegninger paa Atomtavlen bag i Bogen.