Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Alombygningen og de kemiske Egenskaber.
Om disse Tegninger skal her bemærkes følgende:
De tegnede Kurver betyder Elektronbanerne for de forskellige
Grundstoffer. Banerne ligger i Virkeligheden ikke i samme Plan, men
er orienterede paa forskellige Maader i Rummet; det vilde have været
ugørligt at lade dette træde tydeligt frem paa Figuren. Dertil kom-
mer, at der endnu hersker en Del Usikkerhed om, hvorledes Bane-
planerne er stillet i Forhold til hinanden. Paa Grund heraf har vi
nøjedes med at anbringe Undergrupper af Baner, som er kendeteg-
net ved samme Kvantetal, paa en symmetrisli og let overskuelig
Maade i Tegningens Plan. For Grupper af cirkulære Baner, er der
dog fulgt den Regel kun at tegne en af dem som en Cirkel, medens
de øvrige hos de mere enkle Atomer er tegnet i Projektion som El-
lipser indenfor denne Cirkel og lios de mere sammensatte Atomer
endog er helt udeladte; Heliumatomets to cirkulære Baner er dog
begge tegnet i Projektion som Ellipser. Det vilde ogsaa have været
ugørligt nærmere at angive, hvorledes de Elektroner, der bevæger
sig i ikke cirkulære Baner, paa deres Vej trænger ind i Atomets indre
Regioner; kun Jios Lithium og Kulstof er dette antydet ved punk-
terede Linier. Fremstillingen maa derfor nærmest opfattes symbolsk,
omend den kan være egnet til at give et Begreb om vigtige Træk af
Arkitekturen.
For at gøre det muligt at liolde Banegrupper med forskellige Ho-
vedkvantetal ude fra hinanden er der anvendt to Farver, rødt og sort,
saaledes at rødt betegner Baner med ulige Kvantetal, altsaa indefra
udad 1-, 3-, 5-kvantede, sort derimod Baner med lige Kvantetal, alt-
saa 2-, 4-, 6-kvantede. Hvor der har været Mulighed for at vise
Kernen, er denne en sort Prik; men i Tegningerne af Atomer med
liøjere Atomnummer smelter allerede de 1-kvantede Baner sammen
til et lille Kryds. — Endvidere skal det bemærkes, at Radiumatomet
er tegnet i dobbelt saa stor Maalestok som de øvrige Atomer. Det
er tillige paa Tavlen anbragt længst til venstre, for at man ved Ud-
foldningen af Tavlen kan faa alle de andre for Øje under Læsningen.
Det skal endnu en Gang fremhæves, at de Forestillinger om Atom-
bygningen, som det gennem disse for første Gang offentliggjorte Teg-
ninger er forsøgt at anskueliggøre, i mange Henseender har en fore-
løbig Karakter, og dette maa ogsaa holdes for Øje i det følgende.
Vi vil nu begynde med Indfangningen af den første Elektron. Er
Kernen en Brintkerne, er hele Brintatomet færdigt, naar denne Elek-
tron er kommet ind til Banen 11, en Cirkel med Diameter ca. 10-8 cm.
(Se 1vl.). Hvis den indfangende Kerne havde haft større Kerneladning,
vilde det dog gaa Elektron Nr. 1 paa samme Maade, blot bliver Ba-
nens Radius mindre i samme Forhold som Kerneladningen er større.
For en Blykerne, hvis Ladning (Atomnummer) er 82, bliver den saa-
ledes 82 Gange saa lille som for Brinten. Idet Atomer med højt Atom-