ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
122 Alombygningen og de kemiske Egenskaber. Om disse Tegninger skal her bemærkes følgende: De tegnede Kurver betyder Elektronbanerne for de forskellige Grundstoffer. Banerne ligger i Virkeligheden ikke i samme Plan, men er orienterede paa forskellige Maader i Rummet; det vilde have været ugørligt at lade dette træde tydeligt frem paa Figuren. Dertil kom- mer, at der endnu hersker en Del Usikkerhed om, hvorledes Bane- planerne er stillet i Forhold til hinanden. Paa Grund heraf har vi nøjedes med at anbringe Undergrupper af Baner, som er kendeteg- net ved samme Kvantetal, paa en symmetrisli og let overskuelig Maade i Tegningens Plan. For Grupper af cirkulære Baner, er der dog fulgt den Regel kun at tegne en af dem som en Cirkel, medens de øvrige hos de mere enkle Atomer er tegnet i Projektion som El- lipser indenfor denne Cirkel og lios de mere sammensatte Atomer endog er helt udeladte; Heliumatomets to cirkulære Baner er dog begge tegnet i Projektion som Ellipser. Det vilde ogsaa have været ugørligt nærmere at angive, hvorledes de Elektroner, der bevæger sig i ikke cirkulære Baner, paa deres Vej trænger ind i Atomets indre Regioner; kun Jios Lithium og Kulstof er dette antydet ved punk- terede Linier. Fremstillingen maa derfor nærmest opfattes symbolsk, omend den kan være egnet til at give et Begreb om vigtige Træk af Arkitekturen. For at gøre det muligt at liolde Banegrupper med forskellige Ho- vedkvantetal ude fra hinanden er der anvendt to Farver, rødt og sort, saaledes at rødt betegner Baner med ulige Kvantetal, altsaa indefra udad 1-, 3-, 5-kvantede, sort derimod Baner med lige Kvantetal, alt- saa 2-, 4-, 6-kvantede. Hvor der har været Mulighed for at vise Kernen, er denne en sort Prik; men i Tegningerne af Atomer med liøjere Atomnummer smelter allerede de 1-kvantede Baner sammen til et lille Kryds. — Endvidere skal det bemærkes, at Radiumatomet er tegnet i dobbelt saa stor Maalestok som de øvrige Atomer. Det er tillige paa Tavlen anbragt længst til venstre, for at man ved Ud- foldningen af Tavlen kan faa alle de andre for Øje under Læsningen. Det skal endnu en Gang fremhæves, at de Forestillinger om Atom- bygningen, som det gennem disse for første Gang offentliggjorte Teg- ninger er forsøgt at anskueliggøre, i mange Henseender har en fore- løbig Karakter, og dette maa ogsaa holdes for Øje i det følgende. Vi vil nu begynde med Indfangningen af den første Elektron. Er Kernen en Brintkerne, er hele Brintatomet færdigt, naar denne Elek- tron er kommet ind til Banen 11, en Cirkel med Diameter ca. 10-8 cm. (Se 1vl.). Hvis den indfangende Kerne havde haft større Kerneladning, vilde det dog gaa Elektron Nr. 1 paa samme Maade, blot bliver Ba- nens Radius mindre i samme Forhold som Kerneladningen er større. For en Blykerne, hvis Ladning (Atomnummer) er 82, bliver den saa- ledes 82 Gange saa lille som for Brinten. Idet Atomer med højt Atom-