ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Del periodiske System. 123 nummer saaledes samler Elektronerne tættere om sig, bliver det for- staaeligt, at de til Trods for deres høje Elektrontal dog kan blive af lignende Størrelsesorden som de enklere Atomer. Lad os nu betragte Heliumatomet. Den første Elektron, som dets Kerne (Ladning 2) indfanger, bevæger sig som angivet i en Cirkel (11), men med mindre Radius end ved Brintatomet. Elektron Nr. 2 kan imidlertid indfanges paa forskellige Maader, og det nærmere Studium af de her raadende Forhold, som endnu er forholdsvis enkle paa Grund af det ringe Antal Elektroner, har været af største Betyd- ning for hele Teoriens videre Udvikling. Det vilde dog føre for vidt at gaa nærmere ind herpaa; vi maa nøjes med at anføre, at det stabile Enderesultat af den anden Elektrons Binding bestaar deri, at de to Elektroner bevæger sig i lige store cirkulære 1-kvantede Ba- ner, hvis Planer danner en Vinkel af omtrent 1200 mod hinanden. (Se Tvl.). Denne Tilstand har en overmaade stabil Karakter, og Helium- atomet er derfor højst utilbøjeligt til at vekselvirke med andre Ato- mer saavel egne som fremmede; Helium er derfor en enatomig og kemisk uvirksom Luftart. Ogsaa i alle Atomkerner med højere Ladning end Heliumkernen vil de to første Baner bindes i to 1-kvantede Cirkelbaner med en Vinkel 120 °; denne Gruppe kan ikke optage nogen ny Elektron som ligestillet med de to forrige; den bliver imidlertid selv ved at bestaa og danner saaledes den inderste Atomgruppe i alle Atomer med højere Nummer end 2. Elektron Nr. 3 vil altsaa ikke blive optaget som ligestillet med 1 og 2. Den maa nøjes med en 2-kvantet Bane, nemlig 21, der er langstrakt og nærmest Kernen kommer i de 1-kvantede Baners Omraade. Den er kun løst bunden, og Lithiumatomet, som kun har 3 Elektroner, kan derfor let faa Nr. 3 slaaet løs, saa at det bliver til en positiv Ion. Lithium cr derfor et stærkt elektropositivt monovalent Metal. — Stof- ferne Beryllium (Nr. 4) og Bor (Nr. 5) vil antagelig have henholds- vis 2 og 3 Elektroner i Baner 21; de kan derfor optræde henholds- vis di- og trivalente; men under Elektronernes korte Visit hos Kernen bliver de paa Grund af den større Kerneladning bundet fastere end ved Lithium, og Stoffernes elektropositive Karakter cr derfor mindre udpræget. Noget væsentlig nyt har vi ved Kulstofatomet (Nr. 6); her er de 4 Elektroner Nr. 3—6 optagne i 4 Baner 21, der indtager en meget symmetrisk Stilling i Rummet; trækker man fra Kernen fire Linier vinkelrette paa de 4 Baneplaner, vil de antagelig omtrent være ret- tede mod Hjørnerne af et regulært Tetraeder; den gamle Forestilling om Kulstofatomet som et Tetraeder finder her saa at sige sin anskue- lige Grund. Tegningen paa Tavlen kan kun give et svagt Begreb om den smukke Rumsymmetri. Det maa erindres, at hvad her er lale