Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

I. ATOMER OG MOLEKYLER ALLEREDE ca. 400 Aar f. Kr. lærte den græske Filosof Demokrit, A at Verden kun bestod af det tomme Rum og uendelig mange usynlige smaa Dele, som var forskellige i Form og Størrelse, og ved deres Ordning og Bevægelser, deres Forening og Adskillelse var Aar- sag til Dannelsen af Legemer med forskellige Egenskaber og til alle Forandringer. Denne Lære, som forøvrigt vistnok var ældre end Demokrit, blev senere betegnet som Atomlæren, idet Smaadelene kaldtes Atomer, d. v. s. de udelelige. Den atomistiske Verdensopfattelse blev dog ikke den sejrende i Oldtiden. Aristoteles (384—322 f. Kr.), hvis vidtspændende Natur- filosofi i høj Grad prægede Oldtidens Naturopfattelse og i endnu højere Middelalderens, vendte sig direkte mod Atomistikken. Han benæg- tede Eksistensen af det tomme Rum og ansaa Stoffet for kontinuert, d. v. s. uafbrudt rumopfyldende. Denne Opfattelse kunde ogsaa sy- nes at stemme bedst med den umiddelbare Iagttagelse, ifølge hvil- ken f. Eks. baade et Metal- og et Glasstykke, en Vand- og en Luft- mængde synes at være Stofpartier af fuldstændig liomogen (ensartet) Karakter uden Smaadele og Mellemrum. Da Smaadelene efter Atom- læren var usynligt smaa, kunde denne dog ikke modbevises af dette Indtryk, og Læren rummede Muligheder for en dybere Indtrængen i den fysiske Virksomhed. Nàar Luft sammentrykkedes og atter ud- videde sig, naar Salt opløstes i Vand under Dannelse af en ny tilsyne- ladende liomogen Vædske, Saltvand, naar Sølv smeltede i Varmen, naar Lyset ændrede Farve ved at passere gennem Vin, o. s. v., fore- gik der aabenbart noget i Stoffernes Indre. Men det absolut ensartede er det absolut begivenhedsløse, „uden Personer intet Drama“. Hvor- ledes skulde det være muligt at gøre Rede for eller overliovedet at danne sig bestemte Forestillinger om de indre Begivenheder, som laa til Grund for disse Tilstandsforandringer, hvis man ikke maatte tænke sig det, der foregik, som et Vekselspil mellem forskellige Dele af den tilsyneladende homogene Stolmasse, f.Eks. Luftens Rum- fangsformindskelse som Resultatet af Smaadelenes Nærmen sig til hinanden, Saltets Opløsning i Vandet som Saltdelenes Vandring ind