Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

12 Atomer og Molekyler. mellem Vanddelene og Forening med disse, Sølvets Smeltning som en Løsnen af de enkelte Deles Sammenhold o. s. v. Den Tanke, at Stoffet bestod af nsynlige Smaadele, Atomer, var saaledes en sund fysisk Tanke, og den maatte virke tiltrækkende paa dem, der søgte at trænge bag det ydre Skin og at udtrykke ogsaa den bagliggende skjulte Virksomhed i Tal og Maal. Den atomistiske Op- fattelse blev da heller aldrig helt overvundet. I Oldtiden forfægtedes den efter Aristoteles’ Tid af Epikur (ca. 300 f. Kr.), der først skal have indført Navnet Atom, og af den romerske Digter Lukrez (ca. 75. f. Kr.), og selv i Middelalderen dukkede den frem lios enkelte selvstændigt tænkende Mænd, saaledes hos Nicolaus de Autrucia, der paastod, at al Naturvirksomhed kun var Forbindelse og Adskillelse af Atomer, men rigtignok ogsaa blev tvunget til at genkalde dette Kætteri (1348). Efter den nyere Fysiks Gennembrud med Galilei (omkring 1600) vandt atomistiske Anskuelser efterhaanden Udbre-« delse, snart udtrykkelig udtalte, snart som en mere eller mindre be- vidst Baggrund for de paagældende Fysikeres Teorier. Enkelte For- skere udviklede omfattende Atomteorier, livor alt muligt søgtes for- klaret ud fra ganske vilkaarlige Hypoteser og til Dels ganske grove og naive Forestillinger om Atomerne. Et saadant Forsøg blev om- kring Midten af det 17. Aarhundrede gjort af Pierre Gassendi i Frank- rig; lian antog f. Eks. (ligesom Atomistikerne i Oldtiden) for at for- klare Legemernes Fasthed krogformet bøjede Atomer, der kunde gribe ind i hinanden; Kulden ansaa han for et særligt Stof, hvis Atomer havde Form som Tetraedre, d.v.s. Legemer med 4 trekan- tede Sider og 4 Spidser, og det var disse Spidser, som frembragte den, ejendommelige prikkende Kuldefornemmelse paa Huden. En langt dyberegaaende Opfattelse af Atomerne træffer vi hundrede Aar senere lios Italieneren Boscowich. Ham stod det klart, at man ikke behøvede at forestille sig Atomerne i Lighed med Kugler, Terninger og andre skarpt begrænsede faste Legemer. Han tænkte sig dem som Punkter i Rummet, dog ikke blot som matematiske Punkter, men som „Kraft- centrer“, d.v.s. han antog, at de virkede paa hinanden med Kræfter, som forandrede sig med Afstanden fra Centret paa en ret sammensat Maade, hvorved det skulde blive muligt at gøre Rede for Stoffernes indviklede Forhold. Til saadanne indgaaende Atomteorier, der aaben- bart var inspirerede af Newtons Lære om Afstandskræfter mellem de mindste Stofdele saa vel som mellem Kloderne, var Tiden dog endnu slet ikke moden; f. Eks. kendte man ikke noget fysisk Eksperi- ment, hvis Resultater med Sikkerhed kunde antages at give Udtryk for de enkelte Atomers Egenskaber. Atomteorien og Kemien. Atomistiske Betragtninger af helt anden Art havde imidlertid haft en sund og afklarende Indflydelse inden-