Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

De fire Elementer. 13 for Kemien, hvor Atomteorien noget senere skulde vise sig over- ordentlig frugtbar. Særlig paa Kemiens Omraade, hvor det i aller- højeste Grad drejede sig om Stoffernes „indre Liv,“ havde det været til megen Skade, at Aristoteles’ Filosoli blev den herskende. Aristoteles havde optaget og videre udviklet den berømte Lære om de fire „Ele- menter“, den tørre og kolde Jord, det kolde og fugtige (flydende) Vand, den fugtige (flydende) og varme Luft og den varme og tørre Ild. Disse Elementer var imidlertid slet ikke, hvad man i Nutiden for- staar ved Elementer eller Grundstoffer; de var blot Repræsentanter Fig. 1. De fire Elementer og de fire Grundegenskaber. for forskellige Foreninger af de fire Egenskaber Tørhed og Fugtig- hed, Varme og Kulde, der ret vilkaarligt, snarest fordi der tilstræb- tes en smuk Symmetri i Systemet, opstilledes som Grundegenskaber, ved hvis Blanding i forskellige Forhold alle Stoffernes Egenskaber skulde fremkomme. Hverken de fire Elementer eller de fire Grund- egenskaber lod sig imidlertid klart og bestemt definere; det var vage Begreber, som man kunde tumle med i lange dialektiske Udviklingei, ikke fysiske Størrelser, som man kunde udtrykke i Tal og Maal. En Kemi, som havde sit teoretiske Grundlag i den græske Element- lære, maatte nødvendigvis arbejde i en laage; utvivlsomt liai den herfra stammende Uklarhed bidraget til, at det store Arbejde, der i Middelalderen blev sat ind paa kemiske Forsøg — særlig med det Formaal at forvandle de uædle Metaller til Guld — kun gav for- holdsvis smaa Resultater. Naturligvis blev der dog gjort mange be- tydningsfulde kemiske Opdagelser, og Teorierne ændredes og udvik- ledes i Tidens Løb paa forskellige Maader; Middelalderens Alkymi- ster lærte saaledes, at Metal kun bestod af Svovl og Kviksølv; men Opfattelsen af denne Teori var præget af den græske Elementlære,