Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

14 Atomer og Molekyler. som samtidig blev opretholdt; ogsaa disse nye „Metalelementer“ opfattedes i alt Fald af mange snarere som Udtryk for visse Sider af Metallernes Egenskaber end som bestemte Stoffer, identiske med de kendte Stoffer af dette Navn. Man maa dog vogte sig for at tillægge en enkelt Anskuelse for stor Indflydelse paa den historiske Udvik- ling af de kemiske og fysiske Videnskaber. Naar disse saa længe hæmmedes i Væksten, maa den dybere Aarsag hertil søges i den Au- toritetstro og hele den ejendommelige psykologiske Indstilling, som i de Aarhundreder, der gik forud for Renæssancen, beherskede Tidens Tænkning i Vesterlandene. En af dem, som særlig har Æren af at have nedbrudt de ældre af uklare filosofiske Betragtninger udsprungne Forestillinger om Ele- menter eller Grundstoffer og erstattet dem med en klarere og be- sterntere Opfattelse af dette Begreb, er Englænderen Robert Boyle (1627—91). For ham var et Grundstof simpelthen et Stof, man ikke ved nogen Behandling kunde sønderdele i andre Stoffer, men vel forene med andre Grundstoffer til kemiske Forbindelser, som havde helt andre Egenskaber, og som med dertil egnede Hjælpemidler atter kunde opløses i de Grundstoffer, hvoraf de var dannet. Utvivl- somt staar Boyles klarere Opfattelse af denne Sag i nøje Sammen- hæng med, at hans Forestillinger om Stoffet var af atomistisk Art. Efter Atomlæren bestaar de kemiske Processer ikke i en Forvand- ling af Stof, men i en Adskillelse eller Forening af Stofdele; naar der f.Eks. af Svovl og Jærn tilsammen fremkommer et nyt Stof, Svovl- jærn, med helt andre Egenskaber, saa er i dette de Svovlatomer og Jærnatomer, som tidligere var samlede hver for sig, blandede sam- men og paa en eller anden Maade forenede indbyrdes, men i det nye Stof er de to Slags Atomer til Stede i samme Antal som tidligere. Det har saaledes lier en ganske bestemt Mening, naar man siger, at Svovl- jærn „bestaar“ af Svovl og Jærn, og at disse to Stoffer begge er til Stede i det nye Stof. Og at f. Eks. Jærn er et Grundstof, har den be- stemte Mening, at man ikke — i alt Fald ikke ved nogen kendte Midler — kan faa skilt dets Dele i forskellige Slags Atomer, der sam- lede liver for sig giver et Stof med andre Egenskaber end Jærnet. Den af atomistiske Forestillinger udsprungne klarere Opfattelse af Begreberne Grundstoffer og kemiske Forbindelser havde sikkert stor Betydning for den kemiske Forskning i den følgende Tid; men inden Atomlæren kunde komme til at spille en større Rolle i Kemien, maatte denne endnu undergaa en stor Udvikling. Paa Boyles Tid og endnu længe efter var man slet ikke klar over, hvilke Stoffer der var Grundstoffer; man ansaa saaledes i Almindelighed Vand for et Grundstof, og ifølge den af Tyskeren Stahl (1660—1734) udviklede, saakaldte flogistiske Teori, som i lange Tider beherskede Kemien, var Metallerne kemiske Forbindelser af et luftformet Stof „Flogi-