Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

16 Atomer og Molekyler. let Kulbrinte) og Ætylen (tung Kulbrinte) forholdt de med samme Mængde Kulstof forbundne Brintmængder sig — som Dalton paa- viste — netop som 2 til 1. Andre Eksempler, som dog kim delvis er hentede fra Daltons Undersøgelser, har vi i Kulstofs og Kvælstofs Forbindelser med Ilt. For Kulstoffets to Iltforbindelser Luftarterne Kulilte og Kulsyre er Vægtforholdene mellem Kulstof og Ilt henholds- vis 1 til 13/a (eller 3 til 4) og 1 til 22/3 (eller 3 til 8); en vis Mængde Kulstof har saaledes i Kulsyren forbundet sig med netop dobbelt saa megen llt som i Kulilten. Af Kvælstof kendes ikke mindre end 5 Ilt- forbindelser, hvor den med en vis Mængde Kvælstof forbundne Ilt forholder sig som Tallene 1, 2, 3, 4, 5. Disse simple Talforhold kan nu ud fra Atomteorien forklares paa overordentlig simpel Maade, idet man antager for det første, at alle Atomer af samme Grundstof har samme Vægt, og for det andet, at ved Dannelsen af en kemisk Forbindelse mellem to Grundstoffer slut- ter disses Atomer sig sammen i en for den paagældende kemiske For- bindelse karakteristisk Atomgruppe — eller som vi nu kalder det — et Molekyl — der kun indeholder ganske faa Atomer, f. Eks. 1 af hver Slags, 1 af den ene Slags og 2, 3, eller 4 af den anden, 2 af den ene Slags 3 af den anden el. lign. Indgik der 3 Grundstoffer i en ke- misk Forbindelse, maatte dens Molekyl være opbygget af mindst 3 Atomer, men der kunde ogsaa være 4, 5 eller flere. Loven om de multiple Proportioner vilde derved antage en noget mere sammensat Karakter, men dog ogsaa træde frem under disse Omstændigheder. Da Dalton i Begyndelsen af forrige Aarhundrede opstillede denne Teori for de kemiske Forbindelsers Opbygning af Grundstofatomer, drog lian med et Slag Atomteorien ind i den praktiske Forskning, og det skulde snart vise sig, at denne derved havde faaet et Hjælpemid- del af uvurderlig Værdi. Vi kan sige, at Daltons Atomteori blev det solide Grundlag, hvorpaa Nutidens Kemi er opbygget. Medens Daltons Teori ikke kunde give nogen Oplysning om det enkelte Atoms absolute Vægt — dets Vægt i Gram — kunde den der- imod fortælle noget om „de relative Atomvægte“, d.v.s. Forholdet mellem de forskellige Atomers Vægt, omend den ikke kunde fastslaa dette helt sikkert. Naar f. Eks. Forholdet mellem Ilt og Brint i Vand findes at være 8 til 1, saa maa Vægtforholdet mellem Iltatomet og Brintatomet være 8 til 1, hvis Vandmolekylet er opbygget af 1 Ilt- og 1 Brintatom (hvad Dalton antog; smign. Fig. 2), men 16 til 1, hvis det er opbygget af 1 Ilt- og 2 Brintatomer (hvad vi nu ved er det rette); et Forhold mellem Atomvægtene af f. Eks. 7 til 1 vilde derimod kun kunne forliges med det ved Forsøg fundne Forhold (8 til 1) mellem Vægtmængden af de to Stoffer, naar man antog, at Vandmolekylet bestod af mindst 15 Atomer, 8 lltatomer og 7 Brintatomer, hvad der var meget lidt rimeligt. Ogsaa ved at sammenholde de Vægtmæng-