Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

24 Atomer og Molekyler. var der lagt flere saadanne „aabne Pladser“. Ved Hjælp af sit Sy- stem kunde Mendelejeff ligefrem saa nogenlunde forudsige saadanne manglende Grundstoffers Egenskaber. Som Eksempel kan nævnes Op- dagelsen af et mellem Gallium og Arsen staaende Grundstof, som siden blev kaldt for Germanium, og som havde nøjagtig de forudsagte Egenskaber; denne Opdagelse var en af Teoriens største Triumfer. Overhovedet har alle, siden Mendelejeff opdagede Grundstoffer fundet deres naturlige Plads i Systemet. Dette kan bl. a. siges at gælde for de saakaldte inaktive (d.e. kemislr uvirksomme) Luftarter Helium, Argon, Neon, Xenon, Krypton og Niton, som har den Egenskab, at de ikke formaar at danne kemiske Forbindelser. Deres Valens er derfor saa at sige Nul, og i Tabellen har de kunnet anbringes i den med 0 betegnede lodrette Række helt til venstre. Af den, som det en Gang skulde lykkes at opklare det periodiske Systems Gaader, krævedes der altsaa, at han ikke blot skulde for- klare Lovmæssighederne, men ogsaa en Række tilsyneladende Ulov- mæssigheder, der gjorde Indtryk af at være ganske vilkaarlige indi- viduelle Særheder ved visse Grundstoffer eller Grupper. Det var aaben- bart nogle slemme Prøvestene for en fremtidig Teori om Atombyg- ningen, Kemikerne her havde udlagt. Fysiske Molekularteorier. Fra Stoffernes kemiske Forhold vender vi nu tilbage til de fysiske, eller rettere til de andre fysiske Forhold; thi Kemien er paa en vis Maade et særligt om end meget mangesidigt og omfattende Omraade af Fysikken. Dersom Stofferne virkelig er opbygget af selvstændigt eksisterende Smaadele — Atomer og Molekyler — maa disses Sammenspil være bestemmende ikke blot for de kemiske Processer, men i det hele ta- get for Stoffernes Egenskaber. Da de fleste af disse ændres, naar Mo- lekylet ændres, eller med andre Ord er „Molekylegenskaber“, kunde man vente, at man i mange Tilfælde kunde gøre Rede for Forholdene ved at regne med Molekylerne som Grunddelene. Det var endvidere naturligt, at man først forsøgte at opstille en Molekularteori for Luft- arterne, hvis fysiske Egenskaber var langt mere simple og ensartede end de faste Legemers og Vædskernes. Denne Simpelhed var i og for sig let forstaaelig ud fra Molekularteorien. Naar en Vædske ved Fordampning omdannedes til Luft, kom samme Stofmængde til at indtage et flere Hundrede Gange saa stort Rumfang; var Molekylerne i Vædskerne tæt sammenpakkede, vilde de da i Luftarter faa for- holdsvis store Mellemrum og i disse kunne bevæge sig frit uden at paavirke liinanden kendeligt; kim naar to af dem „stødte sammen“, d. v. s. kom meget tæt op til liinanden, vilde der mellem dem opstaa Kræfter, som vilde hindre dem fra at trænge ind i liinanden; da man tillige maatte antage, at de enkelte Molekyler ikke blev varigt for-