Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det periodiske System.
23
lem Atomernes indre Bygning og deres kemiske Egenskaber. Vi tæn-
kér herved paa det saakaldte naturlige eller periodiske System for
Grundstofferne, som i 1869 blev opstillet af Russeren Mendelejeff og
lidt senere og uafhængigt af denne af Tyskeren Lothar Meyer. Man
vil bedst forstaa, hvad hermed sigtes til ved at betragte Tavlen S. 25,
hvor Grundstofferne med vedføjede kemiske Tegn og Atomvægte er
opstillet i lodrette og vandrette Rækker, saaledes at Atomvægten til-
tager, naar man følger de vandrette Linier fra venstre til højre be-
gyndende med den øverste. Det viser sig da, at man i de ni lodrette
Rækker faar samlet Grundstoffer med beslægtede Egenskaber, saa
at sige dannende kemiske Familier. Tavlen er dog fra senere Tid og
afviger baade ved det større Antal Grundstoffer og ved Enkeltheder
i Opstillingen fra de ældre Ordninger. Til hvert Grundstof er der føjet
et Tal, som angiver dets Nummer i Rækkefølgen efter stigende
Atomvægt. Saaledes har Brint „Ordenstallet“ 1, Helium 2 o. s. v. op
tit Uran, hvis Atom er det tungeste af alle kendte Grundstofatomer,
og som luir Ordenstallet 92. Indenfor liver af de lodrette Rækker
falder Stofferne naturligt i to Grupper, og denne Tvedeling er i Tav-
len antydet ved, at Atombetegnelsen er skudt tit højre eller til venstre.
Man ser imidlertid, at Regelmæssigheden, i Systemet ikke er helt
enkel. For det første vil man nogle Steder finde, at et Grundstofs
Atomvægt er større end det efterfølgendes (f. Eks. Argon—Kalium
og Tellur —Jod.) En saadan Ombytning krævedes absolut, hvis man
vilde holde fast ved, at Grundstoffer, som tilhører samme kemiske
Familie, skal staa i en og samme lodrette Række. For det andet maa
vi nævne den Uregelmæssighed, som knytter sig til Optræden af den
med VIII betegnede lodrette Række. Medens vi ved den første Snes
Stoffer i Systemet altid fandt at to paa hinanden følgende Grund-
stoffer besad forskellige Egenskaber og hørte til klart adskilte ke-
miske Familier, stødte man i den saakaldte Jærngruppe (Fe, Co, Ni)
paa et Tilfælde, hvor paa hinanden følgende Grundstoffer netop i
mange Henseender lignede hinanden meget (f. Eks. med Hensyn til
de magnetiske Egenskaber). En saadan „Triade“ af Grundstoffer
møder vi imidlertid endnu to Gange i Systemet, og om en egentlig
Uregelmæssiglied kunde der derfor her endnu næppe være Tale. No-
get som man ligefrem kunde betegne som en Uskønhed ved Syste-
met, møder vi imidlertid i de saakaldte sjældne Jordarters Gruppe.
Her følger efter Lanthan 13 Grundstoffer efter hinanden, hvis Egen-
skaber er i den Grad ens, at det endog har overordentlig store Vanske-
liglieder at skille dem hver for sig ud af de Blandinger, livori de
forekommer i naturlige Mineraler; de er indrammede paa Tavlen.
At der paa sine Steder synes at mangle et Grundstof i Systemet
(angivet i Tabellen ved en lille Streg) er derimod paa ingen Maade
noget uregelmæssigt. I del System Mendelejeff i sin Tid opstillede,