ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Det periodiske System. 23 lem Atomernes indre Bygning og deres kemiske Egenskaber. Vi tæn- kér herved paa det saakaldte naturlige eller periodiske System for Grundstofferne, som i 1869 blev opstillet af Russeren Mendelejeff og lidt senere og uafhængigt af denne af Tyskeren Lothar Meyer. Man vil bedst forstaa, hvad hermed sigtes til ved at betragte Tavlen S. 25, hvor Grundstofferne med vedføjede kemiske Tegn og Atomvægte er opstillet i lodrette og vandrette Rækker, saaledes at Atomvægten til- tager, naar man følger de vandrette Linier fra venstre til højre be- gyndende med den øverste. Det viser sig da, at man i de ni lodrette Rækker faar samlet Grundstoffer med beslægtede Egenskaber, saa at sige dannende kemiske Familier. Tavlen er dog fra senere Tid og afviger baade ved det større Antal Grundstoffer og ved Enkeltheder i Opstillingen fra de ældre Ordninger. Til hvert Grundstof er der føjet et Tal, som angiver dets Nummer i Rækkefølgen efter stigende Atomvægt. Saaledes har Brint „Ordenstallet“ 1, Helium 2 o. s. v. op tit Uran, hvis Atom er det tungeste af alle kendte Grundstofatomer, og som luir Ordenstallet 92. Indenfor liver af de lodrette Rækker falder Stofferne naturligt i to Grupper, og denne Tvedeling er i Tav- len antydet ved, at Atombetegnelsen er skudt tit højre eller til venstre. Man ser imidlertid, at Regelmæssigheden, i Systemet ikke er helt enkel. For det første vil man nogle Steder finde, at et Grundstofs Atomvægt er større end det efterfølgendes (f. Eks. Argon—Kalium og Tellur —Jod.) En saadan Ombytning krævedes absolut, hvis man vilde holde fast ved, at Grundstoffer, som tilhører samme kemiske Familie, skal staa i en og samme lodrette Række. For det andet maa vi nævne den Uregelmæssighed, som knytter sig til Optræden af den med VIII betegnede lodrette Række. Medens vi ved den første Snes Stoffer i Systemet altid fandt at to paa hinanden følgende Grund- stoffer besad forskellige Egenskaber og hørte til klart adskilte ke- miske Familier, stødte man i den saakaldte Jærngruppe (Fe, Co, Ni) paa et Tilfælde, hvor paa hinanden følgende Grundstoffer netop i mange Henseender lignede hinanden meget (f. Eks. med Hensyn til de magnetiske Egenskaber). En saadan „Triade“ af Grundstoffer møder vi imidlertid endnu to Gange i Systemet, og om en egentlig Uregelmæssiglied kunde der derfor her endnu næppe være Tale. No- get som man ligefrem kunde betegne som en Uskønhed ved Syste- met, møder vi imidlertid i de saakaldte sjældne Jordarters Gruppe. Her følger efter Lanthan 13 Grundstoffer efter hinanden, hvis Egen- skaber er i den Grad ens, at det endog har overordentlig store Vanske- liglieder at skille dem hver for sig ud af de Blandinger, livori de forekommer i naturlige Mineraler; de er indrammede paa Tavlen. At der paa sine Steder synes at mangle et Grundstof i Systemet (angivet i Tabellen ved en lille Streg) er derimod paa ingen Maade noget uregelmæssigt. I del System Mendelejeff i sin Tid opstillede,