Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

22 Atomer og Molekyler. Hvis vi vilde tage Sagen ganske groft og ikke gøre os bedre end Gassendi, kunde vi forklare disse Valensforhold ved at tænke os, at Atomerne har Kroge, Brintatomet eller Kloratomet 1 Krog, Ilt- atomet eller Zinkatomet 2, Kvælstofatomet 3 o. s.v. Naar et Brint- atoms Krog er hægtet paa Kloratomets, saa er der ikke flere Kroge fri. Forbindelsen er mættet. Ligesaa naar der er hægtet et Brintatom paa hvert af Iltatomets Kroge eller et paa liver af Kulstofatomets, o.s.fr. (Fig. 3 A, B og C). Saa simple som fremstillet ovenfor er Forholdene dog ikke, idet samme Stof ofte kan optræde med forskellig Valens. Jærnatomet (Fe) kan f. Eks. være baade divalent, trivalent og hexavalent (6-gyldigt). I mange Tilfælde livor man ved blot at betragte Vægtforhwldene vilde faa det Indtryk, at et Stof liavde skiftet Valens, er dette dog ikke Til- fældet. Det er tidligere nævnt, at Kulstof foruden Kulbrinten Metan (CH4) danner en anden Kulbrinte, Ætylen, med halvt saa megen Brint. Ved Hjælp af Avogadros Lov ffnder man imidlertid, at Ætylen- molekylet ikke er CH2, men C2H, og man kan da forestille sig Sagen saaledes, at de to Kulstofatomer i Molekylet er hægtede sammen med to Krogpar og følgelig kan Bindingsforholdene i Ætylen fremstilles H-C-H „ . ved Formlen | hvor de smaa Streger svarer til de tænkte H-C-H Kroge (smign. Fig. 3 D). Man kalder en saadan Formel en „Konstitu- tionsformel“. Selv om man ikke just vil tænke sig Atomerne i Molekylet sam- menhægtede med Kroge, kan det dog være godt at danne sig anskue- lige Forestillinger om Molekylets Bygning. Man kan saaledes fore- stille sig det 4-gyldige Kulstofatom i Form af el Tetraeder (S. 12) og tænke sig de tilknyttede Atomer eller Atomgrupper anbragte ved de 4 Spidser. Man kan ved en saadan rumlig Fremstilling faa Indsigt i mange kemiske Forhold, som det ellers var vanskeligt at gøre Bede for; man forstaar f. Eks., at to sammensatte Molekyler, der har de samme Atomer og de samme Bindinger, altsaa samme Konstitutions- formler, dog kan være forskellige, idet de er Spejlbilleder af hin- anden. Stoffer, hvis Molekyler saaledes er symmetriske, kan skel- nes fra hinanden ved deres forskellige Forhold overfor Lyset. Denne rumlige Molekularkemi eller „Stereokemi“ har haft stor Betydning for Opklaring af de yderst sammensatte Forhold i den organiske Kemi (d.v.s. Kulstoffets Kemi), og omend der neppe er mange Ke- mikere, som virkelig har troet, at Kulstofatomet var et fast Tetrae- der, maa det dog siges, at man ad disse Veje er kommet et godt Stykke ind paa Livet af Atombygningens Hemmeligheder. Ogsaa ved at sammenholde Grundstoffernes Egenskaber med deres Atomvægt har man opdaget ejendommelige Forhold, som vel fore- løbig var üforstaaelige, men dog lod ane visse Sammenhænge mel-