Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Grundstoffernes Valensforhold.
21
„gælde lige med“ 2 Brintatomer eller 2 Kloratomer, medens 1 Brint-
atom og 1 Kloratom gælder lige eller er „ækvivalente“ (o: lige gyl-
dige); kaldes Brint- eller Kloratomet „monovalent“ („engyldigt“),
er Iltatomet „divalent“ („togyldigt“). Dette Forhold kan forfølges vi-
dere. En Syre er en kemisk Forbindelse, som indeholder Brint, der
kan ombyttes med Metal under Dannelse af et Salt. Naar f. Eks.
Zink opløses af Svovlsyre under Dannelsen af Brint og Saltet Zink-
Fig. 3. Grov Anskueliggørelse af Grundstoffers Valensforhold.
A. Klorbrinte (HCI.). B. Vand (H2O). C. Metan (CH4). Ætylen (C2H4).
vitriol (svovlsurt Zinkilte eller Zinksulfat), saa ombyttes Syrens
Brint med Zink. Denne kemiske Proces kan skrives Zn + H2SO, ->
H2 + ZnSO4. Her bytter, som man ser, et Atom Zink Plads med to
Atomer Brint; Zinken er divalent. Dette stemmer med, at et Atom
Zink forbinder sig med 1 Atom Ilt. Opløses Sølv i Salpetersyre,
bytter 1 Atom Sølv (Ag) derimod Plads med 1 Atom Brint; Sølv
er monovalent, og i Overensstemmelse hermed kan 1 Atom Ilt forene
sig med 2 Atomer Sølv. Andre Stoffer er trivalente (tregyldige) som
Kvælstof (N), der med Brint kan danne Forbindelsen NH3 (Am-
moniak) og Metallet Aluminium, atter andre tetravalente (firgyldige)
som Kulstof, hvis Atom kan forene sig med 4 Atomer Brint til Metan
(CH4) og med 2 Atomer Ilt til Kulsyre CO.. Mere end 7 eller 8 Va-
lenser kendes dog ikke hos noget Grundstof.