Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

20 Atomer og Molekyler. end at hver Slags Grundstofatomer havde en bestemt uforanderlig Vægt, og at de kunde slutte sig sammen indbyrdes til Molekyler i visse simple Talforhold. Hvad det var for Kræfter, der fik dem til dette, og hvorfor de foretrak visse Sammenslutninger fremfor andie, det var et langt dyberegaaende Problem, som man ikke kunde have grundet Haab om at løse, inden der ved kemiske og fysiske Under- søgelser var indsamlet en stor Sum af Viden, som Spekulationerne kunde bygge paa. Ud fra Kendskabet til Atomvægtene kunde man aabenbart let udregne, hvilke Vægtforhold der kunde fremkomme i kemiske For- bindelser, hvis Molekyler bestod af simple Atomkombinationer, og talrige Forbindelser, som senere fremstilledes, var saaledes forud konstruerede paa Papiret. Men det var dog kun en ringe Del af de til simple Atomkombinationer svarende Forbindelser, der virkelig lod sig fremstille, og det var aabenbart en af Kemiens allervigtigste Op- gaver at finde de i denne Henseende gældende Love. Allerede fra tidligere Tid vidste man, at Grundstofferne syntes at falde i to Hovedgrupper med i vis Forstand modsatte Egenskaber, nem- lig Metallerne og de andre, der ofte sammenfattes under Navnet Metalloiderne. Endvidere kendte man to meget vigtige Grupper af kemiske Forbindelser, nemlig Syrer og hvad vi nu kalder Baser, med til Dels modsatte Egenskaber, som saa at sige neutraliserede hin- anden, idet der af Syrer og Baser tilsammen dannedes en tredie Gruppe af Forbindelser, de saakaldte Salte. Dette i Forening med den saakaldte Elektrolyse, ved hvilken en elektrisk Strøm adskiller opløste Salte, Syrer o. a. i to Bestanddele, som føres henholdsvis med og mod Strømretningen, tydede i høj Grad paa, at de Kræfter, som tvinger Atomerne sammen i et Molekyl, er af elektrisk Natui, d. v. s. af samme Art som dem, der fører positiv elektriske Legemer mod negativ elektriske. Man førtes til at betegne Metalleine som elektropositive, Metalloiderne som elektronegative, og der blev tid- ligt, bl. a. af Berzelius, sat et stort Arbejde ind paa at udvikle elek- triske Teorier for de kemiske Processer. Men omend man lær var inde paa et rigtigt Spor, havde Sagen dog store, foreløbig uovervinde- lige Vanskeligheder. Som en, der særlig falder i Øjnene, kan nævnes den Omstændighed, at to Grundstofatomer af samme Ait, f.Eks. to Brintatomer forenede sig til et toatomigt Molekyl, skønt man skulde tro, at de var ensartet elektriske og derfor vilde frastøde hinanden. Et andet Forhold, der spiller en overordentlig stor Rolle ved Be- dømmelsen af, hvilke kemiske Forbindelser, der virkelig kan dannes, er det man kalder Grundstollernes Valens (Gyldighed). Som nævnt forener 1 Atom Ilt sig med 2 Atomer Brint, medens 1 Atom Klor forener sig med 1 Atom Brint. Iltatomet synes saaledes at