Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

De kemiske Tegn. 19 mellem Vægten af et vist Grundstofatom og Vægten af Brintatomet lor det paagældende Grundstofs Atomvægt. Iltens Atomvægt er alt- saa 16; Kulstoffets er 12, idet 1 Kulstofatom vejer ligesaa meget som 12 Brintatomer; Kvælstof Iiar Atomvægten 14, Svovl 32, Klor 35,5, Kobber 63,6, Zink 65,4, Sølv 107,9 o.s.v. Oversigten over de kemiske Forbindelsers Sammensætning og de kemiske Processer lettedes i boj Grad ved et af den svenske Ke- miker Berzelius (1779—1848) grundlagt Tegnsystem, i hvilket For- bogstavet eller dette og endnu et Bogstav af et Grundstofs latinske Navn betegner baade dette Grundstof, et Atom af det og dets Atom- vægt med Brintens som Enhed, medens et lille Tal forneden ved et Bogstav betegner Antallet af Atomer. Naar man f. Eks. angiver, at Svovlsyrens kemiske bormel er H2SO4, fortæller man dermed paa een Gang, al dette Stof er en kemisk Forbindelse af Brint (Hydroge- nium), Svovl (Sulphur) og Ilt (Oxygenium), at Svovlsyremolekylet bestaar af 2 Atomer Brint, 1 Atom Svovl og 4 Atomer lll, og at Vægt- forholdet mellem de tre Bestanddele er som 2 X1 = 2 til 32 til 4 X16 = 64 eller 1:16:32. At Klorzinks (Zinklorids) kemiske For- mel er ZnCl2 betyder, at Klorzink er en Forbindelse af 1 Atom Zink og 2 Atomer Klor o. s. fr. Endvidere kan de Omsætninger, der foregaar ved en kemisli Proces, angives paa meget simpel Maade. Vandets Adskillelse i Ilt og Brint f. Eks. ved 2H2O -> 2H2 + 02, idet H2 og 02 betegner Molekyler af Brint og Ilt, og omvendt Brintens og Iltens Forening til Vand ved 2H2 + O, -> 2H2O. Ifølge den lier udviklede Atomteori er Grundstofatomerne saa at sige de Byggestene, hvoraf baade Grundstoffer og kemiske Forbin- delser er opbyggede; man kan ogsaa sige, at de er de mindste Stof- dele, Kemikerne regner med ved de kemiske Processer. Men af Teo- rien følger det ikke, at disse „Byggestene“ i og for sig er udelelige; den lader frit Spillerum for den Tanke, at de er sammensat af mindre Dele. En Teori, som gik ud paa dette, blev endog fremsat af Eng- lænderen Prout kort Tid efter, at Dalton havde udviklet sin Atom- teori. Prout antog, at Brintatomet var det egentlige „Grundatom“, og at de andre Grundstofatomer bestod af et større eller mindre Antal Brintatomer. Herpaa kunde det tyde, at mange Atomvægte syntes, saa nøje det kunde undersøges, at være hele Multipla af Brintens — Iltens 16, Kvælstoffets 14, Kulstoffets 12 Gange denne o. s. v. Den Tanke laa da nær, at dette gjaldt om dem alle, og denne Hypotese gav Anledning til meget omhyggelige Atomvægtsbestem- melser, som imidlertid viste, at Antagelsen om de hele Multipla ikke lod sig opretholde. Dermed syntes Prouts Hypotese at niaatte opgives; i vore Dage er den dog atter kommet til Ære, omend Forholdene er mere indviklede end af Prout formodet (se Afsn. IV). Daltons Atomteori udsagde overhovedet ikke andet om Atomerne, 2*