Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

52 Ioner og Elektroner. senterende henholdsvis positiv og negativ Elektricitet. Man kunde da danne sig den ved Fig 14 fremstillede grove Forestilling om f. Eks. en Klorion og en Brintion og om deres Forening til et Molekyl. Elektricitetsatomerne adskilte sig dog væsentligt fra de alminde- lige Grundstofatomer bl.a. derved, at de ikke syntes at kunne føre et selvstændigt Liv, men kun optraadte som Ledsagere af Grundstof- atomerne. Forestillingerne om dem vilde aabenbart faa et langt kraftigere Virkelighedspræg, hvis det lod sig gøre at faa Elektrici- Fig. 14. Foreløbige Forestillinger (efter „Tostofsteorien") om A en Brintion, B en Klorion og C et Klorbrintemolekyl. tetsatomer til at gaa paa egen Haand. At dette virkelig var muligt, har man opdaget ved Undersøgelser over Elektricitetsbevægelsen i Luften. Forholdene i Udladningsrør. Det er tidligere sagt, at Luften er en Isolator for Elektriciteten, og dette er ogsaa Tilfældet under almin- delige Forhold; men som allerede nævnt, kan den gennembrydes af elektriske Gnister og passeres af den elektriske Lysbue. Endvidere fandt man ret tidligt, at fortyndet Luft var ganske godt ledende, saa at man kunde faa en nogenlunde stærk Strøm til at gaa over mel- lem to Metalelektroder anbragte i et Glasrør med fortyndet Luft og forbundet med en ydre Strømledning ved Metaltraade indsmeltet i Glasset. Herved indtraadte nu i disse „Udladningsrør“ eller „Geissler- rør“, som de ofte kaldes efter en tysk Glasblæser Geissler, forskel- lige mærkelige og uforstaaelige Lysvirkninger. Naar man drev Luft- fortyndingen meget vidt, f. Eks. til en Hundredtusindedel af Atmo- sfærens Tryk, eller derunder, krævedes der stærke elektriske Kræf- ter (stærk elektrisk Spændingsforskel mellem Elektroderne) til at fremkalde en elektrisk Udladning, og denne antog en ganske ny Karakter. I Glasrørets Indre viste der sig næsten intet Lys, men Glasvæggen lige overfor den negative Elektrode (Katoden) lyste med et grønligt Skær (fluorescerede). Anbragte man i Røret mellem Ka- toden og Glasvæggen en lille Metalplade, kastede den Skygge paa Væggen, ganske som om dennes Lysen fremkaldtes af Straaler, der udgik fra Katoden vinkelret paa dennes Overflade (se Fig. 15). Den