Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det elektriske Elementarkvantum.
51
elektriske Ladning maa derfor være ligesaa stor som Brintatomernes
positive. Dette gælder, da der er lige mange af de to Slags Atomer,
baade om den liele Mængde i en vis Tid overførte Atomer og om de
enkelte Brint- og Kloratomer.
Faraday havde fundet, at den Brintmængde, der ved Elektrolysen
i en vis Tid førtes til Katoden, var proportional med den i samme
Tid overførte Elektricitetsmængde. Et Gram Brint førte altsaa altid
samme Elektricitetsmængde med sig. Hvor stor denne Elektricitets-
mængde er, kan man finde ved Forsøg, og da man nu kender et
Brintatoms Vægt i Gram (S. 30),
kan man udregne, hvor stor en
Elektricitetsmængde, det fører med
sig; udtrykker man den i den før
omtalte elektrostatiske Enhed, vil
dens Størrelse være angivet ved
Tallet 4,77 • 10-10 eller 477 Billion-
tedele. Et Kloratom vil da ogsaa
føre 4,77 • 10-10 elektrostatiske En-
heder — men denne Gang negativ
Elektricitet — med sig; da dets
Atomvægt er 35,5 Gange Brintens,
fører 35, 5 Gram Klor altsaa lige-
saa megen Elektricitet som 1 Gram
Brint. Forholdet e :m mellem Lad-
Fig. 13. Skema for Elektrolyse af Klor-
brinte. A Anoden; K Katoden; H Brint-
atomer; Cl Kloratomer.
ningen e og Massen m er med andre Ord 35,5 Gange saa stor for
Brint som for Klor.
Vi har foreløbig holdt os til Elektrolyse af Klorbrinte. Lad os nu
tænke os, at vi i Stedet har Klorzink, som ved Elektrolysen adskil-
les i Klor og Zink. Hvert Kloratom vil da ligesom før føre 4,77 • 10-10
negative Elektricitetsenheder til Anoden; men da Zink er divalent
S. 21), og et Atom Zink følgelig er forbundet med 2 Kloratomer, maa
Zinkatomet føre en (positiv) Elektricitetsmængde af 2 X 4,77 • 10-10
Enheder til Katoden. Et Atom (eller en Atomgruppe) med 3 Valenser
vilde ved Elektrolyse føre 3 X 4,77 • 10-10 Enheder o. s. v..
Vi ser saaledes, at den Elektricitetsmængde, der under Elektrolyse
ledsager Ionerne, altid er 4,77 • 10-10 elektrostatiske Enheder eller
hele Multipla deraf. Men den Tanke ligger da nær, at „Elektrici-
tetsstoffet“ er atomistisk, og den nævnte Størrelse den mindste Elek-
tricitetsmængde, der kan optræde for sig, eller med andre Ord et
„elektrisk Elementarkvantum“ eller et „Elektricitetsatom“. Et mo-
novalent Grundstofatom skulde da, naar det var elektrisk, altsaa
optræder som Ion, have 1 Elektricitetsatom knyttet til sig, et divalent
2 o.s.v. Det var endvidere rimeligst i Tilknytning til Tostofsteoriens
Tankegang at antage, at der var to Slags Elektricitetsatomer repræ-
4*