Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50 Ioner og Elektroner.
kalder den absolute elektrostatiske Elektricitetsenhed. Gør man det
ene Legemes Ladning 3, det andets 4 Gange saa stor, vil Frastød-
ningen blive 3 X4=12 Gange saa stor; forøges Afstanden fra 1 til
5 cm, bliver Frastødningen 52 = 25 Gange saa lille. Forandres det
ene Legemes Ladning til negativ Ladning af samme Størrelse, vil
Frastødningen forandres til en Tiltrækning saa stor som Frastød-
ningen før.
I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede fandt man Midler til at
frembringe en stadig elektrisk Strøm gennem metalliske Lednings-
traade. I Aaret 1820 opdagede H. C. Ørsted, at en elektrisk Strøm
paavirkede en Magnet paa en ejendommelig Maade, og at den om-
vendt selv paavirkedes af de fra en Magnet udgaaende Kræfter,
eller med andre Ord af et magnetisk Felt. Franskmanden Ampère
opstillede snart efter nøjagtige Love for de „elektromagnetiske“
Kraftvirkninger mellem Magneter og Strømme og disse indbyrdes.
I 1831 opdagede Englænderen Faraday at der opstod — „inducere-
des“ — elektrisk Strøm i en Ledning, naar Strømme eller Magneter
i Nærheden bevægedes eller ændrede Styrke. De af Faraday anlagde
Synspunkter for Tilstanden i de elektriske og magnetiske Kraft-
felter om Strømme og Magneter fik ogsaa grundlæggende Betyd-
ning for den af Maxwell udviklede elektromagnetiske Bølgeteori,
som er omtalt i forrige Afsnit. — Tilsammen betegnes alt dette i
vore Dage almindeligt som Elektrodynamikken.
Elektrolyse. Faraday har ogsaa nærmere undersøgt de kemiske
Virkninger, en elektrisk Strøm udøver, naar den ledes gennem Op-
løsninger af Salte og Syrer mellem to i Vædsken neddykkede Me-
talplader, Elektroderne. Strømmen vil adskille Saltene og Syrerne
i to Bestanddele, som af de elektriske Kræfter føres i modsatte Ret-
ninger; man kalder denne Adskillelse Elektrolyse. Er Vædsken f.Eks.
fortyndet Saltsyre, d.v.s. en Opløsning af Klorbrinte (HC1), vil
Brinten gaa med Strømmen til den negative Elektrode, Katoden,
og føre positiv Elektricitet med sig til denne, medens Kloret gaar
mod Strømmen og fører negativ Elektricitet til den positive Elek-
trode, Anoden. Man maa da med Svenskeren Arrhenius antage, at
under Vandets Indflydelse adskilles Klörbrintemolekylerne i positiv
elektriske Brintatomer og negativ elektriske Kloratomer, og at de fra
Anoden og Katoden udgaaende elektriske Kræfter fører disse hen-
holdsvis med og mod Strømretningen, og man betegner disse elek-
trisk ladede, vandrende Atomer som Ioner, d. v. s. Vandrere. Den po-
sitive Elektricitet, Brintatomerne fører til Katoden, gaar fra denne
ud i den metalliske Strømledning, og Anoden maa paa sin Side fra
den metalliske Strømledning modtage ligesaa megen positiv Elektri-
citet, som afgives til Kloratomerne og neutraliserer dem; deres negativ