Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Coulombs Lov. 49 man, naar der foregik Elektricitetsstrømning i en Leder ud fra begge Teorier tale om Retningen af den elektriske Strøm, idet Til- hængere af Tostofsteorien da herved kunde forstaa den Retning, hvori de elektriske Kræfter vilde drive den positive Elektricitet, eller den modsatte af den, livori de vilde drive den negative; om der i Virkeligheden gik positiv Elektricitet i den ene Retning eller nega- tiv i den modsatte, eller om de samtidig bevægede sig liver i sin Ret- ning, kunde man ikke afgøre. Det var ogsaa ved begge Teorier gan- ske vilkaarligt, naar man betegnede den elektriske Tilstand hos Glas, der var gnedet med Uld som den positiv elektriske, og i det hele taget syntes den ene Teori ikke at have væsentlige Fordele fremfor den anden. Forskellen mellem dem syntes mere at bestaa i Udtryksmaader end i Realiteter. At den positive og den negative elektriske Tilstand ikke uden videre var ligestillede eller „symmetriske“ Tilstande syntes dog at fremgaa af de saakaldte Udladningsfænomener, ved hvilke Elek- tricitet under Lysen strømmer ud i Luften fra stærkt ladede (po- sitive eller negative) Legemer eller bryder gennem Luften mellem positive og negative Legemer i Gnister, elektriske Lysbuer eller paa anden Maade. Ved Udladning mellem en Spids og en Metalplade, vil man saaledes i visse Tilfælde se en smuk „Lysbusk“ staa ud af Spidsen, naar denne er positiv, medens man ved en negativ Spids kun ser ligesom en lille Stjerne. Vi kan naturligvis ikke lier gaa ind paa de mangfoldige elektri- ske Fænomener og Lovene for dem, men maa nøjes med kort at omtale visse Forhold, som spiller en særlig Rolle for Atomteorien. Hertil hører bl. a. den saakaldte Coulomb’ske Lov. I Følge denne af Franskmanden Coulomb ca. 1785 opstillede Lov forholder Kraft- virkningen — Frastødningen eller Tiltrækningen — mellem to elek- triske Legemer sig ligefrem som Produktet af deres Elektricitets- mængder og (ligesom Tiltrækningen mellem neutrale Stofdele efter Newtons Lov) omvendt som Kvadratet paa deres Afstande. Som Enhed for Elektricitetsmængde kunde man tage den, der frastødte en ligesaa stor ensartet Elektricitetsmængde i en Afstand af 1 Læng- deenhed med 1 Kraftenhed. Regner man med det videnskabelige eller „absolute Enhedssystem, livis Grundenheder er Længdeenheden 1 Centimeter (1 cm), Tidsenheden 1 Sekund (1 Sek. eller 1 sec) og Masseenheden (Vægtenheden) 1 Gram (1 g), bliver Kraftenheden den Størrelse, som kaldes 1 dyn, og som er lidt større end Jordens Fræk i et Miligramlod. Tænker vi os, at man opstiller to ganske smaa Legemer, der er ladet med lige store Mængder af positiv (eller ne- gativ) Elektricitet, i en Afstand af 1 cm fra hinanden, og linder man da, at de frastøder hinanden med en Kraft af 1 dyn, saa er den Elektricitetsmængde, hvert af Legemerne er ladet med, det man Bohrs Atomteori 4