Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

48 Lysbølgerne og Spektret. faringsformler), udledede alene af de ved Spektralmaalinger fundne Værdier af Bølgelængder og Svingningstal. De repræsenterede saa at sige visse mer eller mindre simple Bogføringsregler, livorved man bekvemt kunde registrere baade gammelkendte og nyfundne Linier — indføre dem i Rækker, ordnede efter bestemte Metoder. Men kunde man end ikke tvivle om, at disse Regler havde en dybere fysisk Be- tydning, var det dog ikke muligt at faa Øje paa denne; man kunde ikke se nogen Sammenhæng mellem Spektralformlerne og andre fysiske Egenskaber af de Stoffer, som udsendte de paagældende Spektre; deres Form frembød end ikke nogen Analogi med Formler, man kendte fra andre Omraader. III. IONER OG ELEKTRONER Ældre elektriske Teorier og Love. De elektriske Grundfænomener, som var kendt allerede for henved et Par Aarhundreder siden, be- staar, kan man sige, deri at visse Stoffer ved Gnidning bliver „elek- triske“, d.v.s. faar en ejendommelig Evne til at tiltrække lette Ting, samt at der lindes to Slags elektriske Legemer — „positiv elektriske“ og „negativ elektriske“ — af hvilke de ensartet elektri- ske frastøder hinanden, medens de uensartet elektriske tiltrækker hinanden og, naar de bringes tæt sammen, helt eller delvis ophæver hinandens Virkninger udadtil. Tillige havde man tidligt opdaget, at i nogle Stoffer (elektriske Ledere, hvortil særlig Metallerne hørte) kunde Elektriciteten bevæge sig frit fra Sted til Sted, medens andre Stoffer (Isolatorer, f. Eks. Glas, Porcelæn, Luft) dannede Hindrin- ger for dens Bevægelse. For at forklare disse Forhold tænkte nogle sig, at der var to Slags „Elektricitetsstoffer“ — „elektriske Fluida“. Da man ikke kunde opdage nogensomhelst Vægtforandring af Legemer ved Elek- trisering, antog man i Almindelighed, at de elektriske Fluida var vægtløse. I de normale, uelektriske Legemer var de til Stede blandede med hinanden og i lige store Mængder, og de ophævede (neutrali- serede) da hinandens Virkninger, hvorfor man kunde betegne dem som hinanden modsatte og passende kalde det ene positivt det an- det negativt. Efter en anden Teori antog man kun eet Elektricitets- stof, som hos de „uelektriske“ eller neutrale Legemer var til Stede i en vis normal Mængde, men hos de positiv elektriske i Overskud over denne, lios de negativ elektriske i Underskud. Ud fra begge Teorier kunde man tale om den Mængde af positiv eller af negativ Elektricitet, et Legeme indeholdt eller var „ladet“ med, idet Til- hængere af Enstofsteorien saa derved forstod henholdsvis Over- skuddet og Underskuddet af det ene Elektricitetsstol. Ligesaa kunde