ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Balmer—Ritz’ Formel. 47 I den nyere Tid har Balmers Landsmand Ritz imidlertid ud ira visse Argumenter i Tilknytning til Svenskeren Rydbergs Undersø- gelser af Spektrene for andre Grundstoffer gjort det sandsynligt, at Brintspektret indelioldt flere Linier end dem, der svarer til Bal- mers Formel. Han antog, at det ligesom andre Spektre indelioldt ilere Serier af Linier, og at Balmers Formel kun svarede til een af dem. Ritz opstillede nu den mere omfattende Formel (Balmer-Ritz Formel): /1 livor K. liar samme Værdi som før, og baade n' og n" er hele Tal, som kan antage en Række forskellige Værdier. For n" = = 2 faar man den Balmerske Serie; til n" = 1 og n‘= = 2, 3 .... oo vilde svare en anden Tabel over nogle af Balmerseriens Linier. /1 K (4 1) nJ = v (udregnet) v fundet À (fundet) n = 3 K (+ 9 / — 456 995 Bill. 456 996 Bill. 656,460 PP Ha n = 4 K (i- _1) — 16/ — 616 943 » 616 943 » 486,268 » Hß n = 5 K (- 28) — 690 976 » 690 976 » 434,168 » HY n = 6 K (1 _1) — 3 — 731 192 » 731 193 » 410,288 » H8 n = 7 K GH _1) — 49/ 755 440 » 755 441 » 397,119 » Hs n = 20 K ( 4007 = 814 365 » 814 361 » 368,307 » Serie, som ligger helt i det ultraviolette, og til n" = 3, n‘== 4,5,...00 en Serie i det ultrarøde. Det er virkelig senere lykkedes at linde Li- nier, som hører til disse Serier. Ogsaa for andre Grundstoffers Liniespektre er det lykkedes at opstille Formler, som minder om Ritz’ Formel, og ligesom denne gør Rede for Liniernes Fordeling. Ogsaa lier fremtræder Svingnings- tallet som en Differens mellem to Led, der liver indeholder et helt Tal, som kan gennemløbe en Række Værdier. Men medens Brint- formlen foruden n’erne kun indeholder den ene konstante Størrelse K, og Leddene liar den simple Form K : n2, er Forholdene mere sam- mensatte ved de andre Grundstoffer. De enkelte Led kan ofte med stor Tilnærmelse stor Tilnærmelse skrives paa Formen - — 2, hvor K med meget (n+a)2’ er den samme Konstant som i Brintformlen; den nye tilkomne Størrelse a kan for samme Stof antage flere forskellige Værdier, og derved bliver Antallet af Serier større, og Forholdene i det hele langt mere indviklede. Alle disse Formler var imidlertid rene „empiriske Formler“ (Er-