Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Balmer—Ritz’ Formel.
47
I den nyere Tid har Balmers Landsmand Ritz imidlertid ud ira
visse Argumenter i Tilknytning til Svenskeren Rydbergs Undersø-
gelser af Spektrene for andre Grundstoffer gjort det sandsynligt, at
Brintspektret indelioldt flere Linier end dem, der svarer til Bal-
mers Formel. Han antog, at det ligesom andre Spektre indelioldt
ilere Serier af Linier, og at Balmers Formel kun svarede til een af
dem. Ritz opstillede nu den mere omfattende Formel (Balmer-Ritz
Formel): /1
livor K. liar samme Værdi som før, og baade n' og n" er hele Tal, som
kan antage en Række forskellige Værdier. For n" = = 2 faar man den
Balmerske Serie; til n" = 1 og n‘= = 2, 3 .... oo vilde svare en anden
Tabel over nogle af Balmerseriens Linier.
/1 K (4 1) nJ = v (udregnet) v fundet À (fundet)
n = 3 K (+ 9 / — 456 995 Bill. 456 996 Bill. 656,460 PP Ha
n = 4 K (i- _1) — 16/ — 616 943 » 616 943 » 486,268 » Hß
n = 5 K (- 28) — 690 976 » 690 976 » 434,168 » HY
n = 6 K (1 _1) — 3 — 731 192 » 731 193 » 410,288 » H8
n = 7 K GH _1) — 49/ 755 440 » 755 441 » 397,119 » Hs
n = 20 K ( 4007 = 814 365 » 814 361 » 368,307 »
Serie, som ligger helt i det ultraviolette, og til n" = 3, n‘== 4,5,...00
en Serie i det ultrarøde. Det er virkelig senere lykkedes at linde Li-
nier, som hører til disse Serier.
Ogsaa for andre Grundstoffers Liniespektre er det lykkedes at
opstille Formler, som minder om Ritz’ Formel, og ligesom denne
gør Rede for Liniernes Fordeling. Ogsaa lier fremtræder Svingnings-
tallet som en Differens mellem to Led, der liver indeholder et helt
Tal, som kan gennemløbe en Række Værdier. Men medens Brint-
formlen foruden n’erne kun indeholder den ene konstante Størrelse
K, og Leddene liar den simple Form K : n2, er Forholdene mere sam-
mensatte ved de andre Grundstoffer. De enkelte Led kan ofte med
stor Tilnærmelse
stor Tilnærmelse
skrives paa Formen - — 2, hvor K med meget
(n+a)2’
er den samme Konstant som i Brintformlen; den
nye tilkomne Størrelse a kan for samme Stof antage flere forskellige
Værdier, og derved bliver Antallet af Serier større, og Forholdene i
det hele langt mere indviklede.
Alle disse Formler var imidlertid rene „empiriske Formler“ (Er-