Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

54 Ioner og Elektroner. Ved Maalinger af de magnetiske og elektriske Afbøjninger kan man finde dels Partiklernes Hastighed, der rotter sig efter Katodens elektriske Spænding, men altid er meget stor, f.Eks. 50 000 km. i 1 Sek., (altsaa f af Lysets Hastighed) eller mere, dels Forholdet e : m mellem Partiklernes elektriske Ladning e og deres Masse m. Man har nu fundet, at e: m altid er ens, ligegyldigt hvad Metal Katoden er af, og hvilken Luftart der findes i Røret; dette tyder paa, at Par- tiklerne ikke er Grundstofatomer, men noget ganske nyt. Endvidere finder man, at e: m er henved 2000 Gange saa stort som horholdet mellem et Brintatoms Ladning og dets Masse ved Elektrolyse. Hvis man nu antager, at e netop er lig det elektriske Elementalkvantum ■4,77 * 10-10, som i Størrelse udgør Brintatomets Ladning, (men i Modsætning til denne negativ), hvilket senere er bekræftet ved For- søg af mere direkte Art, maa m være ca. 2000 af Brintatomets Masse. Disse Undersøgelser, som særlig skyldes Englænderen J. J. 'I homson, gav da al Grund til at opfatte de her optrædende helt nye og ukendte Partikler som fritgaaende negative Elektricitetsatomer; man har gi- vet dem Navnet „Elektroner“. Efterhaanden har man lært dem bedre at kende; deres Masse er bestemt nøjagtigere til ca. 88 af Brint- atomets, og man har tillige ud fra forskellige Betragtninger kunnet angive deres Størrelse; Elektronens Radius anslaas til noget som 1,5 •10-18 cm eller 1,5 Milliontedel g g d. v. s. af en Størrel- sesorden ca. titusend Gange saa lille som Molekylernes og Ato- mernes. Da man havde faaet det negative Elektricitetsatom eller Elemen- tarkvantum frigjort fra Atomerne som Katodestraalepartikler, laa den Tanke nær, at der fra Anoden i et Udladningsrør udgik tilsva- rende positiv elektriske Partikler. Det lykkedes nu ogsaa ved sær- lige Metoder at paavise og undersøge Straaler af positive Partikler. For at skille dem fra de negative Katodestraalepartikler lod Tyske- ren Goldstein dem slippe gennem nogle Kanaler udborede i Kato- den; de kaldes derfor Kanalstraaler. De var imidlertid af helt anden Art end Katodestraalerne. Partiklernes Hastigheder var meget rin- gere, og Forholdet e: m mellem Ladning og Masse var meget mindre og varierende efter den Luftart, der var i Røret. I Forsøg, hvor Rø- ret indeholdt Brint, fandtes altid Straaler, for hvilke e:m som ved Elek- trolysen var ca. 2000 Gange Forholdet ved Katodestraalerne, saa at man neppe kunde være i Tvivl om, at det var ladede Brintatomer i Fart (Brintioner), man havde at gøre med. Ogsaa de andre fundne Værdier stemmer med, at Partiklerne er Atomer af torskellige Stof- fer (undertiden ogsaa Molekyler), hvis Ladning er 1 eller flere Gange det elektriske Elementarkvantum, 4,77-10-10 elektrostatiske Enhe- der. — Ogsaa disse Undersøgelser er særlig udført af J. J. Thomson, og af dem saa vel som af Forsøg af anden Art fremgaar det, at den