ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Elektricitetens Natur. 55 positive Elektricitet ikke som den negative kan optræde paa egen Haand, men er uløselig knyttet til Grundstofatomerne. Elektricitetens Natur. De tidligere antydede Forestillinger om et eller to Elektricitetsstoffer fremtræder herved i et nyt Lys. Man føres til at tænke sig et neutralt Atom bestaaende af en positiv elek- trisk „Hovedmasse“ samt saa mange negativ elektriske Elektroner, at de neutraliserer den. Mister Atomet 1, 2 eller 3 Elektroner, bliver det positiv elektrisk med 1, 2 eller 3 elektriske Elementarkvanta, eller, som vi kortere vil sige, med 1, 2 eller 3 „Ladninger“. Optager det Fig. 17. Foreløbige Forestillinger (efter „Elektronteorien“) om A et neutralt Atom, B samme Atom med to positive Ladninger (en diva- lent positiv Ion) og C samme Atom med to negative Ladninger (en divalent negativ Ion). derimod 1, 2 eller 3 overskydende Elektroner, bliver det negativ elektrisk med 1, 2 eller 3 Ladninger. Fig. 17 kan bidrage til at fæstne disse Forestillinger, men man maa dog ikke tænke sig, at Elektroner just er anbragt paa den angivne Maade. De Stoffer, der ved Elektrolysen optræder som elektropositive — Brint og Metaller — skulde være saadanne, hvis Atomer let mister een eller flere Elek- troner, medens de elektronegative Stoffer derimod let optager over- skydende Elektroner; og Stofferne skulde være monovalente eller di- valente, eftersom deres Atomer er tilbøjelige til henholdsvis at af- give og optage eet eller to Atomer. Af Undersøgelserne i Udlad- ningsrør fremgaar det dog, at Grundstofatomer af samme Slags kan opføre sig paa flere Maader i denne Henseende, end man kunde vente efter Elektrolysen eller de kemiske Valensforhold. Naar en elektrisk Strøm gaar gennem en Metaltraad, maa man tænke sig, at Metalatomerne forbliver paa deres Plads, medens de virkende elektriske Kræfter fører Elektroner i en Retning modsat den, der almindelig betegnes som Strømretningen (smlgn. S. 49); man maa dog ikke opfatte Elektronbevægelsen som en jævn uhindret Strømning, men som Resultat af et indviklet, endnu langtfra fuld- stændig opklaret Vekselspil, hvorved Elektroner løsrives fra og fan-