Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

56 loner og Elektroner. ges af Atomerne og farer frem og tilbage mellem dem, men saaledes at der igennem hvert Tværsnit af Metaltraaden stadig gaar et Over- skud af Elektroner modsat den saakaldte Strømretning. Det oversky- dende Antal Elektroner, som i hvert Sekund passerer gennem et Tværsnit af den tynde Metaltraad i en almindelig 25-Lys Gløde- lampe, vil i et 220 Volts Jævnstrømsanlæg beløbe sig til henimod en Trillion, altsaa 1000 Millioner i en Tusindmilliontedel Sekund. Dersom den metalliske Ledningstraad ender i Katoden i et Udlad- ningsrør, vil de gennem Traaden transporterede Elektroner fra Ka- toden fare frit ud i Røret som Katodestraaler. Denne Elektricitetsbevægelse passer bedst med Enstofsteoriens Tankegang, idet Elektronerne, der lier alene besørger Elektricitets- transporten, kan opfattes som det enkelte Elektricitetsstofs Grund- dele. Dog havde Valget af Betegnelserne positiv og negativ saa været uheldigt, da de negativ elektriske Legemer netop liar Overskud af Elektroner. Desuden havde Elektronerne jo Masse; men da denne kun er 1835 af de letteste Grundstofatomers, og da der desuden i en Stofmængde, der kan vejes paa en Vægtskaal, altid kun vil være en forsvindende Mængde elektriske Atomer, er det let forstaaeligt, at Elektricitetsstoffet tidligere lilev anset for vægtløst. Ved Elektrolysen, hvor Elektricitetstransporten besørges af positive og negative Ioner, der føres liver sin Vej af de elektriske Kræfter, Iiar vi derimod nærmere Tilknytning til Tostofsteoriens Tankegang. Ved Elektricitetsbevægelse i Luften er Forholdet af mere blandet Art, idet Transporten snart overvejende besørges af Elektronerne, snart dels af disse, dels af større positive eller negative Ioner, d. v. s. positiv og negativ ladede Atomer eller Molekyler. Lorentz Elektronteori. Udgaaende fra den Tanke, at Stoffernes elektriske og optiske Egenskaber var bestemte ved elektriske Partik- lers Virksomhed, lykkedes det Hollænderen Lorentz at opstille en overordentlig omfattende „Elektronteori“, ved hvilke de elektrody- namiske Love for de vekslende Tilstande i Æteren blev tilpassede til Læren om Ioner og Elektroner. Den maa betegnes som et af de allersmukkeste og betydningsfuldeste Resultater af det 19. Aarhun- dredes fysiske Forskning. Det var en af denne Teoris allermest lovende Opgaver at gøre Rede for Udsendelsen af Lysbølger fra Atomet. Af den i forrige Afsnit (S. 37) omtalte elektromagnetiske Lysteori følger det, at en Elektron, som svingede frem og tilbage i et Atom, vilde udsende Lysbølger i Æteren, og Svingningstallet v for disse Bølger vilde naturligvis være lig med det Antal Svingninger, som Elektronen udfører i et Sekund; betegner vi dette sidste Tal med det græske Bogstav « (omega), skal vi altsaa have