Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

64 Kerneatomet. 4,77 X 10-10 eller — idet vi simpelthen betegner dette som „1 Lad- ning“ — et helt Antal Ladninger; thi ellers kunde der slet ikke dan- nes et neutralt Atom af Kernen af Elektronerne. I et neutralt Atom maa nemlig Antallet af de (negative) Elektroner, der kredser om Kernen, netop være lig Antallet af Kernens positive Ladninger. At bestemme dette Tal var altsaa det samme som at besvare det vigtige Spørgsmaal om, hvor mange Elektroner det paagældende Grundstof- atom havde i det om Kernen kredsende Elektronsystem, naar Atomet var i den normale neutrale Tilstand. Lettest var Svaret paa dette Spørgsmaal for Heliumatomet. Naar Fig. 21. Skematisk Fremstilling af Kerneatomet. A et neutralt Brint- atom; B en positiv og C en negativ Brintion; K Atomkerne; E Elek- troner. dette farer af Sted som a-Partikel, har det nemlig, som det i sin Tid blev vist af Rutherford, 2 positive Ladninger, d. v. s. der skal 2 Elek- troner til at forvandle det fra en positiv Ion til et neutralt Atom. Der er imidlertid al Grund til at anse a-Partiklen som en for Paahæng af Elektroner frigjort Heliumkerne; det neutrale Heliumatoms Elek- tronsystem bestaar altsaa af kun 2 Elektroner. Da Atomvægten er 4, er Elektrontallet altsaa her det halve af Atomvægten. Allerede gen- nem sine Forsøg over de store Afbøjninger af a-Partikler ved Gen- nemgang gennem et fast Stof fandt Rutherford imdlertid, at ogsaa ved andre Grundstoffer gjaldt, i det mindste med Tilnærmelse, den Regel, at Kerneladningen og følgelig Elektrontallet var det lialve af Atomvægten. Dog maatte Brinten nødvendigvis danne en Undtagelse, da dens Atomvægt jo er 1; Brintkernens positive Ladning er 1 Ele- mentarkvantum, og om Kernen kredser i Atomets neutrale Tilstand kun 1 Elektron. Fig. 21 kan give en Forestilling om dette simple Atoms Bygning og om Brintioner dannede ved Tab eller Tilgift af en Elektron. Elektronernes Anbringelse er dog vilkaarlig, og Banen er kun for Simpelheds Skyld tegnet som en Cirkel. Som antydet var Rutherfords Regel for Elektrontallet kun en Til- nærmelse. En Hollænder, van den Broek, fik imidlertid den Idé, at et Stofs Elektrontal er lig dets Ordenstal eller Nummer i det perio-