Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Rutherfords Atommodel. 63 Kernen af et Atom i Luften, og derefter et ganske brat Knæk; her har den aabenbart været ganske nær inde paa en Atomkerne. Ser man nøjere til, finder man — i alt Fald paa selve Fotografiet — en ganske lille Hage ved Knækstedet; Banen synes at have delt sig i to Grene, en kortere og en længere. Denne Tvedeling fører paa meget direkte Maade frem for Øjet, at det drejer sig om et Sammenstød mellem to Partikler, der efter Stødet farer i hver sin Retning. Det vilde svare til, at der i det tænkte Bombardement paa Smørvæggen fo’r to Kugler ud fra Smørret, liver i sin Retning, skønt man kun havde skudt een ind i Smørret. Den Forskel, der i Fotografiet er mellem de to Grenes Længde, staar i Sammenhæng med, at de to sammenstødende Par- tikler har forskellig Masse; ved det fotograferede Forsøg har «-Par- tiklen ramt en tungere Atomkerne, som kun faar meget ringe Fart og derfor hurtig mister sin ioniserende Evne. Havde Luftarten været Brint, vilde en Kerne, der blev ramt af a-Partiklen kunne faa stær- kere Fart end denne, fordi Brintatomets Vægt kun er + af Helium- atomets. De Stødforsøg, hvorpaa Rutherfords Teori støtter sig, er af en saa direkte og afgørende Karakter, at man knap nok kan kalde det en Teori, men snarere en ved Iagttagelser godtgjort Kendsgerning, at Atomet er bygget paa den angivne Maade. Fortsatte Forsøg har givet en Række nærmere Oplysninger om vigtige Forhold ved Atomerne. Rutherford kunde saaledes vise, at Kernernes Radius i Almindelighed er af Størrelsesordenen 10-12 à 10-13 cm. (1 Hundredetusindedel à 1 Milliontedel pp), d. v. s. først naar en a-Partikel paa sin Vej kom- mer i saa ringe Afstand fra Kernens Centrum, optræder der Kraft- virkninger, der, i Modsætning til hvad der i Almindelighed er Til- fældet ved de store Afbøjninger, ikke mere følger Coulombs Lov for Frastødningen mellem to punktformede positive Elektricitetsmæng- der. Det skal dog bemærkes, at der for Brintkernens Vedkommende, hvis Størrelse ikke er bestemt ad direkte Vej ved Stødforsøg, findes stærke Grunde for den Antagelse, at den er endnu mange Gange min- dre end de nævnte Størrelser, og altsaa ogsaa mange Gange mindre end de ca. 2000 Gange saa lette Elektroner. Kerneladning, Atomnummer og Atomvægt. De forskellige Atom- kerners Masse eller Vægt skulde vi ikke behøve at søge ved nye Forsøg, thi de er praktisk talt lig hele Atomets Vægt, altsaa naar Brintatomets Vægt tages som Enhed, lig de relative Atomvægte; thi den Nøjagtig- hed, hvormed det er muligt at maale Atomvægte, er altfor ringe til, at Elektronernes Vægt kan gøre sig gældende. Derimod var det en ny Opgave af allerstørste Betydning at be- stemme Størrelsen af Kernernes positive Ladning. Den maatte nød- vendigvis være et helt Antal af det elektriske Elementarkvantum