Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

66 Kerneatomet. ste Gang udført af Danskeren Brønsted i Forening med Ungareren Hevesy, idet de i Aaret 1920 adskilte en større Mængde Kviksølv, livis Vægtfylde er 13,5955, i to Parter med lidt forskellig Vægtfylde. De forskellige Isotoper, af hvilke almindeligt Kviksølv er en Blan- ding, var dog ikke skilt helt ad; men de var i liver af de to Parter til Stede i forskellige Vægtforhold, ved et af de første Forsøg var Vægt- fylden af den ene Part 13,5986 og af den anden 13,5920 ved 0° C. At det er Elektronsystemet, der er bestemmende for et Grundstof- atoms „ydre“ Egenskaber, d. v. s. for alle de Egenskaber, som beror paa Vekselvirkning mellem Atomer, er i og for sig rimeligt, da Elek- tronsystemet, som i lang Afstand omgiver Kernen, saa at sige afson- drer denne fra Omverdenen og derfor maa antages at være det Or- gan, hvorigennem Atomet staar i Forbindelse med Omverdenen. Man maatte tillige vente, at Elektronsystemets Bygning alene vilde afhænge af Kerneladningen og Elektrontallet, men ikke af Kernens Masse, da det er Kernens elektriske Tiltrækning og ikke den i Forhold dertil aldeles ubetydelige Newtonske Massetiltrækning, der holder Elek- tronerne i deres Baner. Det bliver herigennem forstaaeligt, at Atomernes og dermed Grund- stoffernes Egenskaber deler sig i to skarpt adskilte Grupper, nemlig 1. Kerneegenskaberne og 2. Elektronsystemets Egenskaber. Det var Niels Bohr, der først erkendte denne skarpe Adskillelse — en Erken- delse, som er af fundamental Betydning for al dybere Indtrængen i Atomets Væsen. Kerneegenskaberne er bestemmende for a) de radioaktive Proces- ser, der skyldes en Slags Eksplosioner af Atomkerner, og eventuelt andre beslægtede Processer, b) Sammenstød, hvor Kernerne kommer hinanden særlig nær, o. desl. og c) Vægtforhold, der direkte staar i Sammenhæng med Atomvægten. Elektronsystemets Egenskaber er derimod bestemmende for al anden fysisk og kemisli Virksomlied, og de er som nævnt udelukkende afhængige af eller, som det kan udtrykkes, en Funktion af det paagældende Stofs Atomnummer. Vi kan sige, at Bolir i sin Atomteori tog den Opgave op af et Stofs Atom- nummer at udlede alle dets fysiske og kemiske Egenskaber med Und- tagelse af de ovenfor nævnte Kerneegenskaber. Det er derfor væ- sentlig Elektronsystemet, vi faar at gøre med i de følgende Afsnit; men forinden vi gaar over til denne Sag, hvortil alt det foregaaende har været Forberedelse, skal vi dog endnu dvæle lidt ved Atom- kernerne. Atomkernernes Bygning. At en Atomkerne ikke er en usammensat Elementardel, men derimod et System af Dele, fremgaar umiddel- bart af de radioaktive Processer, ved hvilke der af de radioaktive Stof- fers Atomkerner udslynges enten positive Heliumkerner ( a-Partik-