Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Atomkernernes Bygning. 67 ler) eller negative Elektr.oner (ß-Partikler). At ikke alene a-Par- tiklerne, men ogsaa ß-Partiklerne kom inde fra Kernerne, liar Bohr vistnok indset før nogen anden. Der liersker nu ingen Tvivl derom, og foruden de til det ydre Elektronsystem liørende Elektroner, som er dem, vi alene regner med ved Angivelse af et Atoms Elektrontal, maa der altsaa ogsaa, i alt Fald i de radioaktive Stoffers Atomer lin- des særlige „Kerneelektroner“, som fører en mere skjult Tilværelse i Kernens Indre.Man forstaar let, at der ved de radioaktive Processer kan opstaa Isotoper; udsender en Atomkerne f. Eks. først en a-Par- tikel, altsaa en Heliumkerne med to positive Ladninger, og dernæst under to nye Omdannelser to Elektroner med liver sin negative Lad- ning, saa vil Kerneladningen i det fremkomne nye Atom være den samme som i det oprindelige (fordi Tabet af de to positive og de to negative Ladninger opliæver hinanden); men Atomvægten vil være formindsket med 4 (da dette er Heliums Atomvægt, og Elektronernes Vægt er forsvindende ringe). Blandt de radioaktive Stoffer kender man flere Eksempler paa isotope Grundstoffer, hvis Atomvægte netop adskiller sig med 4. Det radioaktive Stof Uran er det Grundstof, der af alle kendte Grundstoffer har størst Atomvægt (238) og Atom- nummer (92), og altsaa ogsaa størst Kerneladning, og alle de andre hører ogsaa til de højst nummererede i det periodiske System. Aar- sagen til Radioaktiviteten maa da søges i, at deres Atomkerner er meget sammensatte Systemer med ringe Stabilitet og derfor let un- der Udskillelsen af nogle af deres Dele og Afgivelse af en betydelig Energi, som træder frem i de udsendte Straaler, gaar over til mindre sammensatte Systemer. Ogsaa de ikke radioaktive Grundstoffers Atomkerner maa imid- lertid antages at være sammensatte af Kerneelektroner og positive Dele — alene med Undtagelse af Brintkernen. Der er god Grund til at opfatte denne som selve det positiv elektriske Elementarkvantum, eller om man vil, det positive Elektricitetsatom, ligesom Elektronen er det negative. Alt Stof skulde da være opbygget af kun to Slags Grunddele, Brintkerner og Elektroner. At disse selv bestaar af endnu mindre Dele, er naturligvis ikke udelukket, men det ligger udenfor alle vore hidtidige Erfaringer. I alle Kerner er der flere af de posi- tive Brintkerner end af de negative Elektroner, saa at Kernen faar en positiv Ladning af den Størrelse (d. v. s. saa mange Elementar- kvanter), som angives ved Forskellen mellem Brintkernens og Kerne- elektronernes Antal. Gaar vi fra Brinten, der har Atomvægten, Atomnummeret og Kerneladningen 1, opad i Nummerrækken, kommer vi til Helium med Atomvægt 4, Atomnummer og Kerneladning 2. Heliumkernen skulde da indeholde 4 Brintkerner, der tilsammen giver Atomvægten 4; men da de tillige repræsenterer 4 positive Ladninger, maa Ker- 5*