Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Atomkernernes Bygning.
67
ler) eller negative Elektr.oner (ß-Partikler). At ikke alene a-Par-
tiklerne, men ogsaa ß-Partiklerne kom inde fra Kernerne, liar Bohr
vistnok indset før nogen anden. Der liersker nu ingen Tvivl derom,
og foruden de til det ydre Elektronsystem liørende Elektroner, som
er dem, vi alene regner med ved Angivelse af et Atoms Elektrontal,
maa der altsaa ogsaa, i alt Fald i de radioaktive Stoffers Atomer lin-
des særlige „Kerneelektroner“, som fører en mere skjult Tilværelse
i Kernens Indre.Man forstaar let, at der ved de radioaktive Processer
kan opstaa Isotoper; udsender en Atomkerne f. Eks. først en a-Par-
tikel, altsaa en Heliumkerne med to positive Ladninger, og dernæst
under to nye Omdannelser to Elektroner med liver sin negative Lad-
ning, saa vil Kerneladningen i det fremkomne nye Atom være den
samme som i det oprindelige (fordi Tabet af de to positive og de to
negative Ladninger opliæver hinanden); men Atomvægten vil være
formindsket med 4 (da dette er Heliums Atomvægt, og Elektronernes
Vægt er forsvindende ringe). Blandt de radioaktive Stoffer kender
man flere Eksempler paa isotope Grundstoffer, hvis Atomvægte netop
adskiller sig med 4. Det radioaktive Stof Uran er det Grundstof,
der af alle kendte Grundstoffer har størst Atomvægt (238) og Atom-
nummer (92), og altsaa ogsaa størst Kerneladning, og alle de andre
hører ogsaa til de højst nummererede i det periodiske System. Aar-
sagen til Radioaktiviteten maa da søges i, at deres Atomkerner er
meget sammensatte Systemer med ringe Stabilitet og derfor let un-
der Udskillelsen af nogle af deres Dele og Afgivelse af en betydelig
Energi, som træder frem i de udsendte Straaler, gaar over til mindre
sammensatte Systemer.
Ogsaa de ikke radioaktive Grundstoffers Atomkerner maa imid-
lertid antages at være sammensatte af Kerneelektroner og positive
Dele — alene med Undtagelse af Brintkernen. Der er god Grund til
at opfatte denne som selve det positiv elektriske Elementarkvantum,
eller om man vil, det positive Elektricitetsatom, ligesom Elektronen
er det negative. Alt Stof skulde da være opbygget af kun to Slags
Grunddele, Brintkerner og Elektroner. At disse selv bestaar af endnu
mindre Dele, er naturligvis ikke udelukket, men det ligger udenfor
alle vore hidtidige Erfaringer. I alle Kerner er der flere af de posi-
tive Brintkerner end af de negative Elektroner, saa at Kernen faar
en positiv Ladning af den Størrelse (d. v. s. saa mange Elementar-
kvanter), som angives ved Forskellen mellem Brintkernens og Kerne-
elektronernes Antal.
Gaar vi fra Brinten, der har Atomvægten, Atomnummeret og
Kerneladningen 1, opad i Nummerrækken, kommer vi til Helium
med Atomvægt 4, Atomnummer og Kerneladning 2. Heliumkernen
skulde da indeholde 4 Brintkerner, der tilsammen giver Atomvægten
4; men da de tillige repræsenterer 4 positive Ladninger, maa Ker-
5*