Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Kerneatomet.
nen tillige indeholde 2 Elektroner, hvis negative Ladninger neutra-
liserer 2 af de positive, medens de ikke giver noget væsentligt Bi-
drag til Kernens Masse eller med andre Ord til Atomvægten. Man
kunde heller ikke godt tænke sig et System dannet alene af 4 posi-
tive Brintkerner, da de samlede i Kernens lille Rum vilde frastøde
hverandre med stærke Kræfter; der maa Elektroner til for at holde
Systemet sammen. Fig. 22 kan give et Begreb om Heliumatomets
Bygning; men Anbringelsen saa vel af Brintkerner« og Elektroner i
Kernesystemet som af de ydre Elektroner er her fuldstændig vil-
kaarlig. Det af de 4 Brintkerner og 2 Elektroner dannede Kernesy-
stem synes at være overmaade stabilt, og det er sandsynligt, at He-
liumkerner optræder som en Slags højere Enheder, ikke blot i de
radioaktive Stollers Atomkerner, fra hvilke vi ved, at de udslynges,
men ogsaa i andre Atomers Kerner; maaske kommer man Sandlu den
meget nær, hvis man siger, at de alle er dannede af Helium- og Brint-
kerner, samt Elektroner.
I Kvælstof, der har Atomnummeret 7 og Atomvægten 14, skulde
Kernen bestaa af 14 Brintkerner (maaske med de 12 samlede i 3
Heliumkerner) og 7 Kerneelektroner, som bringer den positive Ker-
neladning ned fra 14 til 7. Uran med Atomnummer 92 og Atom-
vægt 238 skulde have sin Atomkerne dannet af 238 Brintkerner og
146 Elektroner, der vilde bringe Kerneladningen ned til 92. — Man
ser, at denne Opfattelse af Atomkernerne fører os tilbage til den
gamle Proutske Hypotese (S. 19) om, at alle Atomvægte skulde være
hele Multipla af Brintens. Tilsyneladende stod den i afgjort Strid
med Maalingerne; men Læren om Isotoperne bringer os over denne
Vanskelighed; det blev saaledes foran nævnt, at Klor med den maalte
Atomvægt 35,5 synes at være en Blanding af Isotoper med Atom-
vægte 35 og 37, og paa lignende Maade synes det at gaa i andre Til-
fælde. Dog skal Reglen ikke være helt nøjagtig. For det første skal
Elektronernes Masse frembringe Afvigelser, men disse er dog for
smaa, til at en saadan Afvigelse kan maales. Der er imidlertid et