Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

68 Kerneatomet. nen tillige indeholde 2 Elektroner, hvis negative Ladninger neutra- liserer 2 af de positive, medens de ikke giver noget væsentligt Bi- drag til Kernens Masse eller med andre Ord til Atomvægten. Man kunde heller ikke godt tænke sig et System dannet alene af 4 posi- tive Brintkerner, da de samlede i Kernens lille Rum vilde frastøde hverandre med stærke Kræfter; der maa Elektroner til for at holde Systemet sammen. Fig. 22 kan give et Begreb om Heliumatomets Bygning; men Anbringelsen saa vel af Brintkerner« og Elektroner i Kernesystemet som af de ydre Elektroner er her fuldstændig vil- kaarlig. Det af de 4 Brintkerner og 2 Elektroner dannede Kernesy- stem synes at være overmaade stabilt, og det er sandsynligt, at He- liumkerner optræder som en Slags højere Enheder, ikke blot i de radioaktive Stollers Atomkerner, fra hvilke vi ved, at de udslynges, men ogsaa i andre Atomers Kerner; maaske kommer man Sandlu den meget nær, hvis man siger, at de alle er dannede af Helium- og Brint- kerner, samt Elektroner. I Kvælstof, der har Atomnummeret 7 og Atomvægten 14, skulde Kernen bestaa af 14 Brintkerner (maaske med de 12 samlede i 3 Heliumkerner) og 7 Kerneelektroner, som bringer den positive Ker- neladning ned fra 14 til 7. Uran med Atomnummer 92 og Atom- vægt 238 skulde have sin Atomkerne dannet af 238 Brintkerner og 146 Elektroner, der vilde bringe Kerneladningen ned til 92. — Man ser, at denne Opfattelse af Atomkernerne fører os tilbage til den gamle Proutske Hypotese (S. 19) om, at alle Atomvægte skulde være hele Multipla af Brintens. Tilsyneladende stod den i afgjort Strid med Maalingerne; men Læren om Isotoperne bringer os over denne Vanskelighed; det blev saaledes foran nævnt, at Klor med den maalte Atomvægt 35,5 synes at være en Blanding af Isotoper med Atom- vægte 35 og 37, og paa lignende Maade synes det at gaa i andre Til- fælde. Dog skal Reglen ikke være helt nøjagtig. For det første skal Elektronernes Masse frembringe Afvigelser, men disse er dog for smaa, til at en saadan Afvigelse kan maales. Der er imidlertid et