Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Grundstofforvandling. 69 andet Forhold, der spiller med ind, nemlig den af Einstein udledede Lov, at enhver Forøgelse eller Formindskelse af et Legemes Energi bevirker en med Energiændringen proportional Forøgelse eller For- mindskelse af dets Masse. De forskellige Atomkerners Masse maa derfor ventes at afhænge ikke alene af Antallet af Brintkerner (og Kerneelektroner), men ogsaa af den Energi, som repræsenteres af Tiltrækninger og Frastødninger mellem eller Bevægelser af Syste- mets Dele eller paa anden Maade spiller ind ved Dannelsen og Opløs- ningen af Kernesystemer. Det staar antagelig i Forbindelse hermed, om end foreløbig paa ganske dunkel Maade, at man for at faa hele Tal for Atomvægtene maa sætte Brintens Atomvægt ikke lig 1, men lig 1,008, d. v. s. som Enhed for Atomvægt vælge en Størrelse lidt mindre end Brintens. (Smlgn. Tavlen S. 25). Grundstofforvandling og Udvinding nf Atomenergi. Endnu skal blot berøres to Spørgsmaal, som i særlig Grad har interesseret mange Mennesker, fordi de drejer sig om mulige praktiske Anvendelser af den nye Viden om Atomerne. Det ene er det Spørgsmaal, om man ikke ud fra denne Viden kan udføre Forvandling af et Grundstof til et andet? Herpaa kan svares, at i de radioaktive Stoffer foregaar en Grundstofforvandling uden noget Indgreb fra menneskelig Side, og det kunde ikke paa For- haand anses for umuligt, at man vilde blive i Stand til kunstig at udføre en saadan Forvandling; kunde det f. Eks. lykkes at slaa 1 Brintkerne løs fra en Kviksølvkerne, vilde denne herved forvandles til en Guldkerne. Noget saadant kan imidlertid ikke alene tænkes; det er virkelig — omend ikke med de nævnte Stoffer — udført af Rutherford; i 1919 opnaaede han ved at bombardere Kvælstof (N==14) med «-Partikler at slaa Brintkerner løs fra Kvælstofker- nerne; det er ikke umuligt, at liver af disse herved spaltedes i 1 Kul- stofkerne (C = 12) og 2 Brintkerner. Men for at ramme nogle gan- ske faa Kvælstofkerner maatte Rutherford udføre et formidabelt Bombardement med Hundredetusinder af Projektiler, og selv om det havde været Guld, lian liavde faaet frem i Stedet for Kul, vilde det fra et økonomisli Synspunkt have været et fuldkommen vanvittigt Foretagende at lave Guld paa denne Maade, og nogen anden udfør- lig Metode til Grundstofforvandling kender vi foreløbig ikke. At Rutherfords Forsøg alligevel har en overordentlig stor Interesse og videnskabelig Værdi er en anden Sag. Det andet Spørgsmaal er, om man ikke vil kunne udvinde og ud- nytte den Energi, der ligger gemt i Atomernes Indre. Spørgsmaa- let, der allerede vaktes til Live ved Radiums Opdagelse, har i den nyeste Tid tiltrukket sig Opmærksomheden paany ved Meddelelser om, at 1 Gram af et hvilketsomhelst Stof alene i Kraft af sin Masse